Læs om Emils eventyr i Sydafrika

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Hej. Hvilken tur!

Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs inden turen, og hvordan jeg ville klare alle forandringerne i forhold til Sverige. Men det viste sig til det bedre.

Vel nede i Sydafrika følte man sig straks hjemme, alle chauffører, lærere, andre frivillige og frem for alt børnene tog sig af dig dernede og gjorde turen så god som muligt.

Jeg gjorde mange eventyr, jeg rejste til Kap det Gode Håb, Port Elisabeth, Addo National Park. Naturen dernede var helt magisk, alt var smukt, hvor end man var, var der altid noget at tage et billede af. Der var altid noget at lave, når man var dernede, ikke ofte sad man fast på sit værelse og vred med tommelfingrene.

Jeg bestiger Tabel Mountains og Lionheads, hvilke bjerge, udsigter at drømme om og sjov udfordring.

Så selvfølgelig skolen, alle børnene, alle lærerne, kokken og rektor. Alle var meget søde og man fik hjælp når man havde lyst og ville man lave noget med børnene fik man som regel frie tøjler.

Jeg boede sammen med andre frivillige i samme hus, og det gik godt. Helt andre personligheder og lande, der krydser veje, men med en fin attitude og lidt forkælelse klarer man det galant.

Så vil jeg lige løfte børnene en ekstra gang. Alle de børn, jeg mødte både i skolen og i slummen, var alle i glade humør og ville ikke sige nej til en fodboldkamp, som jeg kunne lide!

Jeg havde 2-3 årige børn i skolen, så jeg underviste i engelsk, malede og legede mest med dem.

Det jeg kommer til at savne mest ved turen og naturen dernede, alle de andre frivillige man boede sammen med og selvfølgelig alle børnene.

Tak fordi du fik turen til at fungere, uden dig havde jeg ikke oplevet dette.

Og til alle andre, der tøver eller slet ikke tænker over det. Tænk igen og lad Sydafrika komme ind i jeres hjerter, som det gjorde mit!