Frivilligt arbejde med hunde og dyrevelfærd i Sri Lanka
Har hunde en særlig plads i dit hjerte og vil du gerne arbejde tæt sammen med dyrlæger og andre som brænder for at hjælpe hjemløse hunde? Så er dette program helt sikkert noget for dig!
| Hurtige fakta om Dog Care | |
|---|---|
| Alder | fra 18 år |
| Varighed | Minimum 2 uger |
| Ankomstby | Colombo Lufthavn |
| Arbejde med dyr | Ja |
| Antal deltagere | Normalt over 20 |
| Bør bookes | 2 måneder før - gerne mere |
| Start datoer | Hver lørdag - året rundt |
| Frivilligt arbejdeFrivilligt arbejde med dyrSurfingNærkontakt med dyrArbejd med dyrRejser for 40+ | |
Jeg har det fantastisk, fortryd ikke et sekund, at jeg tog afsted. Det er noget af en oplevelse, og jeg sidder tilbage med mange indtryk.
Mari Dog CareOversat
Dog Care
Dit Sri Lanka-eventyr med hunde 🐾
Drømmer du om at rejse til Sri Lanka og samtidig bruge din tid på noget, der giver mening? På Dog Care bliver hundene en del af din hverdag – men der er selvfølgelig også masser af tid til at nyde livet.
Du bor tæt på stranden i Unawatuna sammen med andre frivillige fra hele verden. Om dagen hjælper du til på hundecentret, og resten af tiden er din egen. Strand, surf, nye venner, god mad, oplevelser og masser af Sri Lanka.
Og du behøver ikke bruge hele dit ophold på det samme. Du kan kombinere Dog Care med andre projekter og oplevelser undervejs – så du får både hunde, eventyr og Sri Lanka med hjem i bagagen.
Jeg har det fantastisk, fortryd ikke et sekund, at jeg tog afsted. Det er noget af en oplevelse, og jeg sidder tilbage med mange indtryk.
Mari Dog CareOversat
Hvorfor Dog Care med GoXplore??
- Gør en forskel for hunde - Hjælp hunde, der har brug for pleje og omsorg.
- Få erfaring med hundepleje -Prøv kræfter med pleje, fodring og socialisering.
- Bo tæt på strand og surfing - Bo i Unawatuna tæt på stranden og andre frivillige.
- Kombinér med mere Sri Lanka -Skift projekt, prøv Surf & Yoga eller tag på rundrejse.
Projekt
Som frivillig på Dog Care bliver du en del af den daglige drift på et hundecenter, hvor mange af hundene har brug for ekstra pleje, omsorg og opmærksomhed. Du får mulighed for at komme helt tæt på hundene og gøre en konkret forskel – samtidig med at du får et indblik i en helt anden måde at arbejde med dyr på end den, du kender hjemmefra.
Du arbejder typisk 4–5 timer om dagen mandag til fredag, som regel fra ca. 08.30–12.30. Resten af dagen er din egen.
Hvad laver du?
Opgaverne varierer efter hundenes behov og kan blandt andet være:
- Fodring og hjælp under måltider
- Rengøring af hundenes områder
- Leg, hygge og socialisering
- Børstning og almindelig pleje
- Klipning af kløer og rensning af ører
- Hjælp med medicin efter instruktion
- Enkel pleje af hunde med skader eller særlige behov
- Rehabilitering og vandtræning på den lokale strand
- Hvalpepleje
- Praktiske opgaver omkring centret efter behov
Du skal være indstillet på, at ikke alle dage er ens. Nogle dage handler det mest om pleje, rengøring og praktiske opgaver, mens andre dage giver mere tid sammen med hundene. Det er et rigtigt hundecenter, og opgaverne følger derfor de behov, der er på stedet, mens du er der.
Værd at vide
Dog Care er ikke kun hvalpe, leg og nus. Nogle af hundene kommer til centret, fordi de er syge, skadede eller har brug for ekstra hjælp, og du kan derfor opleve situationer, som kan være hårde at se. Du behøver ikke have erfaring med hunde for at deltage, men du skal have lyst til at arbejde med dyr og være forberedt på, at arbejdet også kan være fysisk, beskidt og til tider følelsesmæssigt krævende.
Er du veterinærstuderende?
Hvis du gerne vil tættere på den kliniske del af arbejdet, har vi også et særskilt program på Sri Lanka. På Vet Sri Lanka arbejder du under supervision af lokale dyrlæger og får praktisk erfaring med veterinært arbejde.
Vet Sri Lanka er for dig, der som minimum har gennemført 2 års veterinærstudie.
Kombinationsmuligheder
Kombinér Dog Care med mere Sri Lanka
Det fede ved vores Sri Lanka-programmer er, at alle projekterne drives af den samme lokale partner. Derfor behøver du ikke vælge én oplevelse og holde fast i den hele vejen.
Du kan starte med Dog Care, skifte til et andet frivilligt projekt, tage på Surf & Yoga eller slutte dit ophold med en 7-dages rundrejse. Du bestemmer selv, hvordan dit Sri Lanka-eventyr skal se ud.
Kombinér med andre frivillige projekter
Har du lyst til at prøve mere end Dog Care? Det kan du sagtens.
Du kan fx starte med et par uger på Dog Care og derefter skifte til English Teaching, Sports Coaching eller et af vores andre frivillige projekter. Der kan være forskel på ugeprisen for de forskellige projekter, og når du kombinerer projekter, betaler du et kombinationsgebyr på 750 kr. pr. ekstra projekt.
🏄♀️ Surf & Yoga
Trænger du til en pause fra hundene? Så kan du bygge en Surf & Yoga-uge ind i dit ophold.
Ugen kan ligge i starten, midtvejs eller slutningen af dit ophold. Vi hjælper med at få det hele til at passe sammen – også transporten til og fra retreatet.
🐘 7 dages rundrejse
Vil du opleve mere af Sri Lanka, inden du rejser hjem? Så kan du afslutte dit ophold med en 7-dages rundrejse.
På turen oplever du blandt andet Yala National Park, Ella, Nine Arches Bridge, Little Adam's Peak, Ravana, togturen fra Ella til Nanu Oya, Kandy, Sigiriya, Dambulla og Negombo.
Rundrejsen starter i Galle og slutter tæt på Colombo-lufthavnen, så den er oplagt som afslutning på dit Sri Lanka-eventyr.
Nu er første dag overstået med hunde... åh, de har brug for så meget hjælp og flere frivillige også. Jeg er så glad for at hjælpe dem selv så lidt.
Minna Dog CareOversat
Indkvartering
Du bor sammen med andre frivillige i AASHA Beachside i Unawatuna – lige over for stranden og kun ca. 100 meter fra AASHA House, hvor vores partner har deres kontor.
AASHA Beachside er en hyggelig base for internationale deltagere med flersengsværelser, frodig have, fælles stue, spiseområde og WiFi. Mange af vores deltagere er rigtig glade for huset, fordi der er en god blanding af socialt liv og lidt mere ro.
Du har også adgang til fællesfaciliteterne på AASHA House, hvor der blandt andet er pool og tagterrasse.
🍛 Mad er inkluderet
Der serveres 3 måltider om dagen – morgenmad, frokost og aftensmad.
Maden er primært lokal og består typisk af retter med fx ris og grøntsager.
📱 WiFi og mobildata
Der er mulighed for at tilkøbe WiFi i huset, men forbindelsen kan variere.
Vi anbefaler derfor, at du køber et lokalt SIM-kort med en stor datapakke, når du ankommer til Sri Lanka. Mobildata er billigt i Sri Lanka, og med en stor datapakke har du nemt internet både i huset og på farten.
❄️ Aircondition
Sri Lanka er varmt, og du har mulighed for at få aircondition på værelset, hvilket de fleste hurtigt bliver rigtig glade for – især når det er tid til at sove.
Pris: 35 € pr. uge pr. værelse.
Aircondition afregnes direkte med partneren i Sri Lanka. Prisen er pr. værelse, så hvis I bor flere sammen, deler I udgiften mellem jer.
🛏️ Vil du bo på eget værelse?
Hvis du ikke har lyst til at bo på flersengsværelse, har du mulighed for at tilkøbe et privat værelse.
Single Room: ca. 1.800 kr. pr. uge
Double Room: ca. 2.100 kr. pr. uge
Der er begrænsede pladser, og vi skal derfor forespørge, før vi kan bekræfte dit ønske. Prisen for privat værelse opkræves separat og er ikke inkluderet i programprisen.
🌴 Er du 40+?
Er du 40 år eller derover, bliver du som udgangspunkt indkvarteret i et privat værelse i et af gæstehusene tæt på AASHA House. Her er fælleshuset ikke en mulighed.
Her får du lidt mere ro og privatliv, samtidig med at du stadig bor tæt på de andre frivillige og fælleshusene.
Single Room: Ca 1.800 kr. pr. uge
Double Room: ca. 2.100 kr. pr. uge
Du kan fx blive indkvarteret på Hibiscus Villa eller Hill Cottage, afhængigt af ledighed.
Billede af AASHA House
Billeder fra AASHA Beachside
Visum
For at deltage på programmet skal du have et visum til Sri Lanka.
Dette skal søges online før ankomst. Der er forskellige muligheder afhængig af længden på dit ophold.
Du vil få mere information om visum til Sri Lanka, efter at du er tilmeldt, og din plads er bekræftet. Visumomkostningerne, som betales direkte til immigrationsministeriet i Sri Lanka, er ikke refunderbar.
Som dansk statsborger skal du have en ETA (Electronic Travel Authorization) for at rejse ind i Sri Lanka. ETA’en søges online inden afrejse.
Når du er tilmeldt programmet og din plads er bekræftet, får du mere information om, hvordan du søger ETA til Sri Lanka, og hvad du skal være opmærksom på.
Evt. udgift til ETA betales direkte til de srilankanske myndigheder og er ikke inkluderet i programprisen.
Startdatoer
Du kan som udgangspunkt starte dit frivillige ophold året rundt, men de enkelte projekter har forskellige perioder, hvor de holder lukket eller har begrænset aktivitet.
Ankomst og afrejse er altid lørdag.
Når du er tilmeldt, hjælper vi dig med at finde den periode, der passer bedst til det projekt eller den kombination af projekter, du gerne vil deltage i.
✈️ Ankomst til Sri Lanka
Du skal ankomme til Colombo Bandaranaike International Airport om lørdagen.
Der er arrangeret afhentning i følgende tidsrum:
- 06.00–10.00
- 14.30–18.30
Du bliver hentet i lufthavnen af en medarbejder og kørt til din indkvartering i Unawatuna/Galle-området. Turen tager cirka 2 timer.
Kommer du uden for de angivne tidsrum, kan du benytte den almindelige transfer og eventuelt vente i lufthavnen, eller du kan tilkøbe en privat transfer til 700 kr pr vej.
🛫 Hjemrejse
Hjemrejse er også lørdag, og der er arrangeret transport til lufthavnen ved flyafgange i følgende tidsrum:
- 09.00–13.00
- 17.30–21.30
Hvis dit fly ligger uden for disse tidsrum, kan du enten benytte den almindelige transfer og eventuelt vente i lufthavnen eller tilkøbe en privat transfer til 700 kr pr vej.
Kombinerer du dit ophold med vores 7-dages rundrejse, slutter rundrejsen fredag. Det betyder, at din hjemrejse skal planlægges efter dette. Vi informerer dig om de praktiske detaljer, når du skal bestille din flybillet.
Kommende startdatoer
Kontakt os for andre datoer.
- lørdag 24 okt 2026
- lørdag 31 okt 2026
- lørdag 07 nov 2026
- lørdag 14 nov 2026
- lørdag 21 nov 2026
- lørdag 28 nov 2026
- lørdag 05 dec 2026
- lørdag 12 dec 2026
- lørdag 19 dec 2026
- lørdag 26 dec 2026
- lørdag 02 jan 2027
- lørdag 09 jan 2027
- lørdag 16 jan 2027
- lørdag 23 jan 2027
- lørdag 30 jan 2027
- lørdag 06 feb 2027
- lørdag 13 feb 2027
- lørdag 20 feb 2027
- lørdag 27 feb 2027
- lørdag 06 mar 2027
- lørdag 13 mar 2027
- lørdag 20 mar 2027
- lørdag 27 mar 2027
- lørdag 03 apr 2027
Vis alle
Priser
| Start dato i 2026 | Pris |
|---|---|
| 2 uger | 10000 |
| 3 uger | 11450 |
| 4 uger | 12800 |
| 5 uger | 14300 |
| 6 uger | 15650 |
| 7 uger | 17100 |
| 8 uger | 18500 |
| 9 uger | 19950 |
| 10 uger | 21300 |
| 11 uger | 22750 |
| 12 uger | 24150 |
| Project combination fee | 700 |
Bemærk, at prisen kan ændre sig og fastsættes i forhold til afrejsedato og ikke bestillingsdato.
INKLUDERET I PRISEN
- Afbestillingsforsikring
- Hjælp, vejledning og forberedelse før afrejse
- Visum vejledning
- Afhentning i lufthavnen indenfor angivet tidsrum
- Indkvartering samt måltider under hele projektperioden( bemærk primært vegetariske)
- 24 timers back-up service og nødnummer
- Professionel oplæring af projektets ansatte
- Transport til og fra projekterne hver dag
- Sociale aktiviteter med andre frivillige som filmaften, yoga og barbecue aftener
- Certifikat efter hjemkomst
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Visum/ ETA
- Vaccinationer
- Privat transfer udenfor de inkluderede tidspunkter
- Aircondition på værelset
- Simkort/data
Travel reports from Dog Care
Read more travel reports from participantsDer er en rigtig god stemning, og jeg har mødt mange søde frivillige. Jeg har allerede fået en masse oplevelser, men især det sted, hvor jeg er frivillig med hunde har gjort indtryk på mig. Der er virkelig mange hunde! Selvom jeg vidste det i forvejen, var det alligevel anderledes at opleve det i virkeligheden. Hundene er helt fantastiske, og jeg er meget glad for, at jeg valgte at være frivillig her🐾
Eva M Dog Care
FAQ
Hvilken slags vaccinationer skal jeg tage, før jeg rejser?
Vi anbefaler at du tager kontakt til din læge eller et vaccinecenter her i Danmark for professionel vejledning.
Skal jeg have en rejseforsikring?
Ja! Rejseforsikring er obligatorisk. GoXplore har en skræddersyet rejseforsikring, du kan tilkøbe.
Hvor mange lommepenge skal jeg medbringe?
Beløbet du skal medbringe afhænger af, hvor højt dit personlige forbrug er, og om du har tænkt dig at rejse lidt i weekenden. Hvis du skal ud at rejse efter du er færdig med arbejdet, bør du medbringe flere penge til at dække dette. Det er forholdsvis billigt på Sri Lanka og du kan bruge kort de fleste steder - dog vil du altid skulle have kontanter til småting, på markeder eller til Tuk Tuk.
Har man meget socialt samvær med de andre frivillige?
Dette er normalt op til dig som frivillig. De fleste rejser lidt sammen i weekenden, eller de går ud og spiser, tager på markeder eller andre aktiviteter. Der arrangeres fra vores partners side ugentlige aktiviteter man kan deltage i.
Hvad hvis jeg ikke kan lide det?
Hvis du ikke er tilfreds med det, du arbejder med, og ikke vil fortsætte, hvor du er, skal du tale med en af koordinatorerne i Sri Lanka. De gennemgår situationen sammen med dig, og hvis ændringer på arbejdspladsen ikke hjælper, finder de et nyt projekt til dig. Koordinatorerne i Sri Lanka er meget bekymrede for de frivilliges ve og vel, så vær ikke bange for at tale med dem om, hvordan du har det.