Frivilligt arbejde på Bali
Rejs og arbejd som frivillig på farverige Bali! Du kan arbejde på skoler, børnehaver, bygge- og renoveringsprojekter, sundhedsprojekter, miljøundervisning i Ubud eller skildpaddeprojektet på Nusa Penida.
| Hurtige fakta om Frivillig Bali | |
|---|---|
| Alder | Over 18 og familier |
| Kvalifikationer | Gode engelskkundskaber og gåpåmod |
| Varighed | 3 til 12 uger |
| Ankomstby | Denpasar |
| Arbejde med dyr | På skildpaddeprojektet - Ja |
| Antal deltagere | 20+ |
| Bør bookes | Helst 3 mdr. før - visum tager mindst 1 måned |
| Frivilligt arbejdeFrivilligt arbejde med dyrUndervisningFrivilligt arbejde med børnSkildpadderMedicin og plejeFamilievenligRejser for 40+ | |
Jeg synes, det er vildt sjovt og lærerigt at være her. Jeg har mødt en masse mennesker og har fået indtryk, som jeg vil blive hos i lang tid. Jeg tror, det er umuligt at vælge én ting, men alt, hvad vi har oplevet, har været sjovt, og naturen her er fantastisk. Nu har vi haft en uge med introuge og fået oplevet Bali og nu er vi på Nusa Penida og har startet skildpaddeprojektet. Det er meget spændende, og vi lærer en masse nye ting hver dag, samtidig med at vi lærer nye mennesker og steder at kende!
Maria A. Frivillig BaliOversat
Frivillig Bali
Oplev Bali indefra – og gør en forskel! 🌴🐢
Drømmer du om at opleve Bali på en helt anden måde end som turist? Med Frivillig Bali starter du med en spændende introduktionsuge i Ubud, inden du hjælper til på et frivilligprojekt med børn, undervisning, sundhed, miljø eller havskildpadder.
Du møder frivillige fra hele verden, oplever den balinesiske kultur og får masser af tid til at udforske øens strande, templer og smukke natur.
Et eventyr fyldt med oplevelser, nye venskaber og minder for livet!
Jeg har det rigtig godt, jeg har det fantastisk! Introduktionsugen var bare fantastisk, lærte så mange skønne mennesker at kende!
Terese Frivillig BaliOversat
Hvorfor Frivillig Bali med GoXplore?
- Oplev Bali fra den lokale side - Bliv en del af den balinesiske kultur og hverdag i Ubud
- Gør en forskel - Arbejd frivilligt med børn, undervisning, sundhed, miljø eller dyr
- Få en oplevelse for livet - Mød frivillige fra hele verden, udvikl dig og få nye perspektiver
- Alt er gjort nemt for dig - Overnatning, måltider, lufthavnstransfer, introduktionsuge
Projekter
Dit Bali-eventyr starter med en introduktionsuge i Ubud, hvor du lærer Bali, kulturen og de andre frivillige at kende. Du får bl.a. sprogundervisning, oplever templer og rismarker, ser traditionel balinesisk dans og prøver kræfter med madlavning og batik.
Efter introduktionsugen starter du på dit valgte frivilligprojekt – og du kan sagtens kombinere flere forskellige projekter under dit ophold.
Du kan fx arbejde med børn, undervisning, sundhed, miljø eller havskildpadder. 🐢🌴
Det er muligt at lave en kombination af forskellige programmer. Minimumsophold ud over introugen er 2 uger. Dog er der en undtagelse for at lave kombinationen Introuge + 1 uges skildpadde projekt.
De forskellige projekter i Ubud :
Børnehave
Du arbejder med lokale børn på ca. 4-5 år og hjælper med leg, læring og simple engelske ord. Du kan fx bruge lege, sange, tegning og andre kreative aktiviteter til at gøre det sjovt for børnene at lære.
Du arbejder typisk 2-3 timer om dagen og bruger også tid på at planlægge aktiviteter til næste dag. Børnehaveprojektet er lukket i juni, juli, august og december.
Undervisning
På undervisningsprojektet hjælper du med engelsk på lokale skoler eller undervisningscentre. Du kan også komme til at undervise i fx musik, sport eller kunst – alt efter dine interesser og projektets behov.Du kan undervise sammen med andre frivillige eller få ansvar for din egen undervisning. Du arbejder med forskellige aldersgrupper, typisk børn fra 4-7 år eller 7-14 år. Erfaring med undervisning er en fordel, men ikke et krav – du skal først og fremmest have gode engelskkundskaber og lyst til at arbejde med børn.
Du arbejder et par timer om dagen i skolen, og resten går til at forberede næste dags lektioner.
Byggeri og renovering
Her skal du ikke være bange for at tage fat. Du kan komme til at hjælpe med byggeri, renovering og vedligeholdelse af fx huse, skoler, biblioteker eller legepladser.
Opgaverne kan være maling, murerarbejde, fliselægning, tømrerarbejde, havearbejde og andre praktiske opgaver. Arbejdet kan være fysisk krævende, og det kan blive rigtig varmt, så projektet passer godt til dig, der gerne vil bruge kroppen og ikke har noget imod at få sved på panden.
Medical & Healthcare
På sundhedsprojektet kan du hjælpe med at lære lokale børn om hygiejne, førstehjælp og sundhed. Der kan også være sundheds- og tandtjek, hvor frivillige hjælper det lokale team. Projektet er både relevant for dig med sundhedsfaglig baggrund og for dig, der bare har lyst til at lære fra dig og gøre en forskel. Har du en relevant uddannelse eller erfaring inden for fx medicin, sygepleje eller tandpleje, kan der være mulighed for at hjælpe med mere faglige opgaver.
Miljøundervisning
Her bliver du en del af arbejdet med miljø og bæredygtighed og hjælper med at gøre lokale børn klogere på, hvordan de kan passe bedre på naturen. Du kan bl.a. være med til træplantning, oprydning på strande og langs floder samt aktiviteter om plastikforurening. Projektet kombinerer undervisning med praktisk arbejde og passer godt til dig, der gerne vil gøre en forskel for både mennesker og miljø
Turtle Conservation - Nusa Penida
Drømmer du om at arbejde med havskildpadder? Så kan du tage til Nusa Penida, en smuk ø ca. 45 minutters speedbådstur fra Bali, hvor du bliver en del af et projekt, der arbejder med beskyttelse og rehabilitering af havskildpadder.
Afhængigt af sæsonen kan du bl.a. hjælpe med dataindsamling, identificering af arter, overvågning af reder, æg og skildpaddeunger samt andre praktiske opgaver som også gælder besøg på den lokale skole.
Du skal være forberedt på mere enkle boligforhold end i Ubud – til gengæld får du en helt særlig mulighed for at komme tæt på naturen og arbejdet med havskildpadder.
Hvem kan deltage?
Frivillig Bali er for dig, der er fyldt 18 år og har lyst til at opleve den balinesiske hverdag, samtidig med at du giver en hånd med på et lokalt projekt.
Du behøver ikke have særlige kvalifikationer til de fleste projekter, men du skal kunne begå dig på engelsk, være fleksibel og have lyst til at tage initiativ.
Frivilligt arbejde på Bali kan være anderledes end det, du kender hjemmefra, så det er vigtigt, at du er åben over for nye oplevelser og måder at gøre tingene på.
Indkvartering
Du bor i et af vores frivillighuse i Ubud, hvor du bor sammen med andre frivillige fra hele verden. Der er flere forskellige huse, og det er projektet, der fordeler dig til det hus, der passer bedst til dit projekt.
Husene er indrettet i enkel balinesisk stil og har typisk sovesale med 3-6 personer, fællesområder, køleskab, Wi-Fi og badeværelse. Du får en seng med ventilator, og der er fællesområder, hvor du kan slappe af og hænge ud med de andre frivillige.
🍜 Mad er inkluderet og serveres i en lokal kantine i gåafstand fra huset. Du får måltider på hverdage og i weekenden, så du skal ikke selv stå for al madlavningen.
Har du lyst til lidt mere privatliv, er det muligt at tilkøbe et privat værelse mod et ekstra gebyr. (ca. 750 kr pr uge)
Vær opmærksom på, at indkvarteringen er mere enkel end det, du kender hjemmefra. Det er en del af oplevelsen og giver dig samtidig mulighed for virkelig at blive en del af hverdagen på Bali.
Du skal selvfølgelig også være klar på at tage hensyn til de andre frivillige og hjælpe med at holde fællesområderne rene og pæne.
Det er supersvært kun at fremhæve én ting, for der er så meget, der har gjort indtryk på mig her. Jeg lander på folket her på Bali. De har lidt, men møder dig med et stort smil hver dag. Man kan ikke andet end at være i godt humør. Og omgivelserne! For en nordmand gør det sjælen godt at have de smukkeste strande i køreafstand og palmer overalt, hvor man kigger hen. Og en ting til, her er skuldrene sænket og man vænner sig til, at tingene ikke sker så hurtigt som hjemme i Norge, og det kan bestemt være en god ting.
Cecilie Frivillig BaliOversat
Visum
For at rejse til Bali som frivillig skal du have et C6-visum. Visummet skal søges gennem et godkendt bureau, og vores partner kan derfor hjælpe dig med hele visumansøgningen.
C6-visummet er gyldigt i 60 dage efter ankomst til Bali og kan forlænges to gange med 60 dage, så du i alt kan opholde dig på Bali i op til 180 dage.
Du skal have et dansk pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsen.
Når du er tilmeldt programmet, får du information om ansøgningsprocessen og de dokumenter, du skal bruge.
⚠️ Skal du afsted om mindre end 1 måned? Så koster ekspresbehandling af visumansøgningen 500 kr. ekstra.
Startdatoer
Frivillig Bali starter året rundt, og du ankommer til Denpasar på en søndag. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til Ubud, hvor din introduktionsuge starter mandag.
Introduktionsugen giver dig en god og tryg start på Bali, inden du begynder på dit frivilligprojekt. Du møder de andre frivillige, lærer området at kende og får masser af oplevelser undervejs.
Ankommer du tidligere?
Det er muligt at ankomme til Bali før den officielle startdato, hvis du gerne vil have nogle ekstra dage til at lande og komme på plads. Ekstra overnatninger kan bookes mod betaling.
Ankommer du uden for det normale tidspunkt for lufthavnstransfer, er der ekstra gebyr for afhentning samt ekstra nætter.
Skoleferier og helligdage
Hvis du vælger et børnehave- eller undervisningsprojekt, kan lokale skoleferier have betydning for, hvornår du kan arbejde på projektet.
Vi finder selvfølgelig et alternativt projekt, hvis dit valgte projekt holder lukket. Du kan også ofte vælge et andet projekt, men hvis det koster mere – fx skildpaddeprojektet på Nusa Penida – skal du selv betale prisforskellen.
Vær opmærksom på, at skoleferierne på Bali kan ændre sig med kort varsel. Derudover er der forskellige religiøse og nationale helligdage i løbet af året, fx jul, nytår og kinesisk nytår. De fleste er kun 1-2 dage, hvor du enten har fri eller får et alternativt projekt.
Det er altså ikke noget, du behøver bekymre dig om – men det er godt at vide på forhånd.
Kommende startdatoer
Kontakt os for andre datoer.
- søndag 22 nov 2026
- søndag 29 nov 2026
- søndag 06 dec 2026
- søndag 13 dec 2026
- søndag 20 dec 2026
- søndag 27 dec 2026
- søndag 10 jan 2027
- søndag 17 jan 2027
- søndag 24 jan 2027
- søndag 31 jan 2027
- søndag 07 feb 2027
- søndag 14 feb 2027
- søndag 21 feb 2027
- søndag 28 feb 2027
- søndag 07 mar 2027
- søndag 14 mar 2027
- søndag 21 mar 2027
- søndag 28 mar 2027
- søndag 04 apr 2027
- søndag 11 apr 2027
- søndag 18 apr 2027
- søndag 25 apr 2027
- søndag 02 maj 2027
- søndag 09 maj 2027
Vis alle
Priser
| Start dato i 2027 | Pris |
|---|---|
| 1 culture week + 1 week sea turtles (Nusa Penida) | 9750 |
| 1 culture week + 2 weeks sea turtles (Nusa Penida) | 12900 |
| 1 culture week + 2 weeks social volunteering (Ubud) | 11350 |
| 1 culture week + 3 weeks social volunteering (Ubud) | 13950 |
| Extra weeks sea turtles (Nusa Penida) | 3580 |
| Extra weeks social volunteering (Ubud) | 2950 |
| Extra cost per week for Construction (Ubud) | 405 |
| Visum hastetillæg under 4 uger | 500 |
Bemærk at prisen kan ændre sig, og at den er fastsat i henhold til afrejsedatoen og ikke bookingdatoen. Vi anbefaler, at du venter med at bestille din flybillet, til efter du har bekræftet din plads på projektet. Flybillet er ikke inkluderet i programprisen, men ligger typisk mellem 7000-9500 kr. tur/retur afhængig af sæson.
Prisen inkluderer en introduktionsuge, hvor du får mulighed for at lære den indonesiske kultur og andre frivillige bedre at kende.
Hvad er inkluderet i prisen?
- Praktisk information inden afrejse, så du er så godt forberedt som muligt, når du skal møde et nyt land
- Deltagerliste
- Introduktionsuge
- Kost og logi under hele opholdet (3 måltider om dagen, 2 i weekenden).
- Organisering af projekt på Bali
- Transport ifm. projekt
- Visum vejledning samt gebyret herfor
- Du bliver hentet i lufthavnen, når du ankommer til lufthavnen i Denpasar (Ngurahrai internationale lufthavn Bali).
- Opfølgning af vores partner, mens du er på Bali
- Certifikat efter ankomst til Danmark
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Vaccinationer
Transport
Deltagerne køber deres egne flybilletter og sørger for, at de flyver til den angivne lufthavn. Du bliver hentet i lufthavnen. Hvis du ønsker at tilbringe et par dage på Bali, før eller efter projektets start, vil dette være for din egen regning.
Travel reports from Frivillig Bali
- Sylvia blandt skildpadderne på Bali
- Mange tak Bali!
- Min Bali tur, det bedste jeg har gjort indtil videre
- Emma arbejder frivilligt på Bali
- Bali juli 2018
- Edles tur til Bali 2018
- Emmy på Bali
- Gisela - virkelig et minde for livet!
På den sidste dag kom de små racere i havet, og mit eventyr er forbi her. Skildpadderne var gamle nok og stærke nok til havet! Vi går på stranden og ser skildpadderne langsomt begynde at kravle sig vej fra sandet til havet. Endelig ser vi små forsvindende skygger under vandet og føler, at dette eget værk virkelig har haft en vigtig betydning.
Eveliina Frivillig BaliOversat
FAQ
Hvordan kommunikerer jeg med dem derhjemme, mens jeg er på Bali?
At ringe kan være lidt dyrt, men man kan købe internationale telefonkort i kiosker og lignende. Der er internetcaféer og cafeer med Wi-fi, hvor man kan sende e-mails, og der er også Wi-Fi i huset i Ubud. Hvis du vil sende breve, kan du købe frimærker på et lokalt posthus. Husk at postsystemet på Bali er langsommere end herhjemme. Der kommer breve, men det kan tage flere uger.
Hvilken slags vaccinationer skal jeg tage, før jeg rejser?
Vi anbefaler, at du kontakter et vaccinationscenter eller din egen læge for professionel vejledning. Det er smart at planlægge din hjemrejse, inden du bestiller tid hos lægen. På denne måde ved du, hvilke lande du vil besøge på vejen hjem i hvilke årstider.
Skal jeg have en rejseforsikring?
Ja! Rejseforsikring er obligatorisk. GoXplore har en skræddersyet rejseforsikring , der dækker arbejde på frivillige projekter.
Hvor mange lommepenge skal jeg medbringe?
Beløbet du skal medbringe afhænger af, hvor højt dit personlige forbrug er, og om du har tænkt dig at rejse lidt i weekenden. Hvis du skal ud at rejse efter du er færdig med arbejdet, bør du medbringe flere penge til at dække dette. Vi anbefaler at opsætte et separat budget for daglige omkostninger og et for rejser i weekenden. Det er meget billigt at leve på Bali.
Har du meget socialt samvær med de andre frivillige?
Dette er normalt op til dig som frivillig. De fleste rejser lidt sammen i weekenden, eller de går ud og spiser, tager på markeder eller andre aktiviteter.
Hvad hvis jeg ikke kan lide det?
Hvis du ikke er tilfreds med det, du arbejder med, og ikke vil fortsætte, hvor du er, skal du tale med en af koordinatorerne på Bali. De gennemgår situationen sammen med dig, og hvis ændringer på arbejdspladsen ikke hjælper, finder de et nyt projekt til dig. Koordinatorerne på Bali er meget bekymrede for de frivilliges ve og vel, så vær ikke bange for at tale med dem om, hvordan du har det.
Hvorfor betale for at være frivillig?
I mange tilfælde er frivillige – både hvad angår arbejdskraft og penge – den eneste grund til, at programmerne har mulighed for at fortsætte driften. De programmer, vi tilbyder, drives ofte af ildsjæle, som virkelig brænder for det, de laver, normalt uden nogen form for statsstøtte. Når du arbejder som frivillig, får uddannelserne gratis arbejdskraft, hvilket er en stor hjælp. Men der er også en række ekstra omkostninger, der opstår i forbindelse med dit ophold, f.eks. transport, kost og logi, planlægning, information osv. Derfor betaler du en programpris til dækning af disse omkostninger. Det du betaler inkluderer også donationer til projektet og vores omkostninger i Danmark. Det meste af det, du betaler, går til vores lokale partnere, hvilket igen er med til at skabe flere job i de lande, hvor vi har programmer.