Arbejd som Au Pair
Oplev Australien som en ægte indfødt og gør en uforglemmelig forskel i en australsk families liv. Bliv en vigtig del af hverdagen for de yngste, mens du udforsker det fantastiske land!
| Hurtige fakta om Au Pair i Australien | |
|---|---|
| Alder | 18-30 |
| Kvalifikationer | min 200 timers børnepasningserfaring |
| Varighed | 6 måneder ved en familie |
| Lønnet arbejde | Ja |
| Bør bookes | 3-6 måneder i forvejen |
| Start datoer | Året rundt |
| Au pairBetalt arbejde | |
Au Pair i Australien
Bliv en del af en australsk familie 🇦🇺
Drømmer du om at opleve Australien helt tæt på? Som au pair i Australien bor du hos en lokal familie, passer børn og bliver en del af deres hverdag. Du får dit eget værelse, kost og logi samt ugentlige lommepenge.
Efter dine 6 måneder som au pair kan du vælge at rejse videre og udforske Australien på egen hånd.
En unik mulighed for at opleve livet Down Under – indefra!
Hvorfor Au Pair i Australien med GoXplore?
- Bliv en del af en familie - bo, arbejd og oplev hverdagen hos en australsk familie
- Din egen base i Australien - eget værelse, kost, logi og lommepenge
- Oplev Australien som en lokal - forbedr dit engelsk og oplev en ny kultur
- Vi søger dit visum - visumgebyret er inkluderet i prisen
Job beskrivelse
Au pair er fransk og betyder 'på lige fod'.
Med “på lige fod” mener man, at du ikke er ansat som tjenestepige, men indgår som en del af familien. Her indgår du i familiens hverdag, og dine opgaver består hovedsageligt af at passe familiens børn. Det er et ansvarsfuldt arbejde, og du skal derfor have noget erfaring med børnepasning, for at kunne blive au pair. Afhængig af familie er det børn fra tre måneders alderen, og helt op til de større børn i folkeskolen. Dine opgaver strækker sig typisk i op til 35 timer pr uge, og for dette modtager du lommepenge samt kost og logi. Der er to ugentlige fridage, der tilstræbes på hver weekend afhængig af familiens behov for en aften fri i ny og næ hvor ekstra babysitting må påregnes.
Du deltager i aktiviteter som enhver familiemedlem ville, som for eksempel:
- Lave mad sammen med familien, eller lave forberedelser til måltiderne ( Du lærer måske deres hemmelige opskrifter)
- Deltagelse som heppekor til fodboldtræning eller ballet
- Igangsætte legeaftaler og aktiviteter med børnene
- Løbe ærinder eller shoppe med familien
Samlet set kan det at være au pair i Australien give en række fordele ud over blot at lære om kulturen og forbedre dine sprogfærdigheder. Det kan give personlige og professionelle udviklingsmuligheder samt en unik og givende kulturel udvekslingsoplevelse. Ved at bo og arbejde tæt sammen med familien kan du udvikle varige relationer og minder der vil følge dig i mange år fremover. Dette er en chance for at få et eventyr for livet.
Som au pair forventes du dog også at udføre dine pligter. Pligterne kan variere fra familie til familie men du kan forvente at følgende vil være en del af dine opgaver i de fleste familier:
- Vække børnene om morgenen og gøre dem klar til dagen
- Hjælpe børnene med at rydde værelser op og få redt senge
- Forberede morgenmad, frokost og snacks
- Sørge for at børnene har bøger, lektier og madpakker klar til skole
- Hente og bringe børn
- Lettere husarbejde som børnenes vasketøj, indkøb, rengøring efter måltider
- Hjælpe med lektier og skoleopgaver
- Initiere og overvågning af leg og aktiviteter
- Hjælpe med aften rutine som bad og gøre klar til sengetid
Hvad kan du forvente i lommepenge?
Vores partner inddeler vores ansøgere i 3 forskellige kategorier - dette er noget vi ingen indflydelse har på og dette vurderes på individuel basis ud fra dine erfaringer og referencer. Du kan få familie profiler tildelt ud fra samme kategori eller under. Herunder ser du en guideline for familierne mht hvad de bør give i lommepenge. Dette vil der stå mere om i hver profil da det er helt op til familierne hvad de tilbyder deres au pairs. Nogle familie giver måske mindre, men stiller så bil til rådighed eller tilbyder dig et transport kort eller tilskud til mobilregningen. Hver familie er forskellig!
Hvem er du?
- Du er mellem 18-35 år
- Du har dansk pas & en ren straffeattest
- Du har ikke tidligere haft et Working Holiday visa
- Du har minimum 200 timers børnepasningserfaring
- Du taler og forstår engelsk - men behøver ikke være ekspert
- Du er ikke ryger - bruger heller ikke vape/ snus eller nikotinplaster
- Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har lyst til at blive en del af familien
- Du er indforstået med lettere husholdningsarbejde ved siden af at tage dig af børnene 25-35 timer pr uge
- Du er ved godt helbred og har ikke nogen pre-eksisterende sygdomme
- Du har kørekort, dette er ikke et krav men minimerer antallet af tilbudte familier
- Kan skaffe mindst 2 referencer fra børnepasning – ikke familiemedlemmer
Er du dreng så kan der være store udfordringer med at finde en familie på dette program, da erfaringen viser at langt de fleste familier vil have en pige som Au pair. Du kan dog godt tilmelde dig under forudsætning at du ud over ovenstående krav tilmelder dig med en startdato marts - juni, hvor der er en mangel på au pair profiler. Ud over dette skal du være åben for alle aldre børn og acceptere dyr i husstanden. Kontakt for mere information.
En placering er som udgangspunkt altid 6 måneder. Har du lyst til at være længere ved samme familie, er det noget man kan snakke om efter man har været der en måned så både du so au pair men også familien lige har haft mulighed for at teste kemien af.
Har du ikke 6 måneder til rådighed så er det i månederne marts til juni oftest muligt at finde en placering, også selvom man kun ønsker et ophold på 3-5 måneder.
Indkvartering
Du vil som au pair bo sammen med familien, men du får dit eget fuldt møblerede værelse. Ved nogle familier har du også eget bad, men du skal forvente at dele badeværelse med børnene hvis huset er opdelt i en forældre og børneafdeling.
Visum
Som dansk statsborger skal du have et Working Holiday-visum (subclass 417) for at deltage i dette program. Visummet giver dig mulighed for at rejse og arbejde i Australien i op til 12 måneder.
For at søge visummet skal du blandt andet:
- Være mellem 18 og 35 år på ansøgningstidspunktet
- Have et gyldigt dansk pas
- Have adgang til mindst 5.000 AUD samt penge til hjem- eller viderebillet
- Opfylde de australske myndigheders øvrige visumkrav
Du må som udgangspunkt arbejde i op til 6 måneder hos samme arbejdsgiver.
Har du boet i Grønland?
Har du boet i Grønland eller opholdt dig længere tid i andre lande, kan de australske myndigheder i nogle tilfælde kræve en helbredsundersøgelse i forbindelse med din visumansøgning.
Grønland er i øjeblikket klassificeret som et område med lav risiko for tuberkulose, så ophold i Grønland medfører ikke automatisk krav om en undersøgelse.
Eventuelle undersøgelser skal foretages hos en læge eller klinik, der er godkendt af de australske myndigheder, og udgifterne betales af dig selv.
Vigtigt – søg visum i god tid!
De australske myndigheder oplyser, at den forventede gennemsnitlige behandlingstid for Working Holiday-visa nu er omkring 3 måneder. Nogle ansøgninger bliver godkendt hurtigere, mens andre kan tage længere tid.
Vi anbefaler derfor, at du planlægger din rejse i rigtig god tid.
Bestil ikke flybilletter, før dit visum er godkendt! En indsendt ansøgning er ikke en garanti for godkendelse, og hverken GoXplore eller de australske myndigheder kan garantere, at du får visummet inden din planlagte afrejse.
Vi hjælper dig med visumprocessen og guider dig gennem ansøgningen.
Start datoer
Startdatoer
Der er løbende placeringer hele året rundt. Selve ankomstdatoen aftaler du på individuel basis med familien når I er blevet enige om at det skal være jer.
Der er dog typisk to perioder, hvor der er særlig stor efterspørgsel efter au pairs, og det er juni/juli og december/januar. Det passer med børnene skoleår/ferie og det faktum at men au pair maximalt kan være ved en familie i 6 måneder.
Det er meget vigtigt at du er tålmodig, og ikke forventer afrejse med meget kort varsel efter du har tilmeldt dig – det tager tid at finde et godt match og specielt udenfor vores 2 hoved sæsoner.
Ansøgningsfrist
Gerne 12-24 uger før, men da efterspørgslen på Au Pairs er stor, kan vi ofte placere med kortere varsel, men kan ikke love det.
Jo mere fleksibel og åben for f.eks. placering og antal af børn, jo hurtigere går det også med at finde en værtsfamilie. Har du meget specifikke ønsker og krav, gør vi selvfølgelig alt hvad vi kan få at opfylde disse, men det kan tage lang tid og vi kan ikke garantere at alle dine ønsker kan blive indfriet. Husk at udseende på huset eller frven på tapetet ikke burde spille en rolle - gå efter mavefornemmelsen du får når du snakker med familierne.
Priser
| Start dato i 2026 | Pris |
|---|---|
| Au Pair 6 måneder inklusiv WHM visum | 9000 |
| Start dato i 2027 | Pris |
| Au Pair 6 måneder inklusiv WHM visum | 9000 |
Bemærk at prisen kan ændre sig, og at den er fastsat i henhold til afrejsedatoen og ikke bookingdatoen.
Inkluderet i prisen
- Afbestillingsforsikring
- Personlig vejledning og nyttige rejsetips inden afgang
- Søgning af WHM Visum
- Transport fra lufthavnen til værtsfamilien hus
- Kost, logi og lommepenge
- Support i landet
- Online Au pair førstehjælps kursus
- Vejledning til at åbne bankkonto og få et simkort og WWCC
- Certifikat og bonus efter endt ophold på 6 måneder.
Ikke inkluderet i prisen
- Flybilletter
- Udgift til WWCC Childrens Check* efter ankomst til Australien. Pris kursafhængig ca. 500 kr. og kan variere fra stat til stat.
- Rejseforsikring
- Evt. Vaccinationer
*) Children’s Check
De australske myndigheder har indført et såkaldt ”børnepas” meget lig det vi har herhjemme, når man vil arbejde med børn. Du vil derfor efter ankomsten skulle udfylde et formular til myndighederne. Dette er obligatorisk. Det varierer meget fra stat til stat, hvordan det gøres, og du vil derfor, efter din placering, få tilsendt en mail med link og vejledning til, hvordan du skal gøre. Ofte er familien en stor hjælp, så du kan blot gøre det sammen med dem efter ankomsten. I nogle stater er det pt. gratis, mens andre tager mellem 80-100 AUD for det. Myndighederne kan til en hver tid hæve eller sænke dette beløb.
Kombinationsmuligheder
Hvis du vil blive i Australien og tage lønnet arbejde efter dit au pair ophold, kan du tilkøbe vores jobservicepakke vi udbyder gennem en anden partner. Her vil du kunne få hjælp til at søge job, samt oprettet skattenummer m.m som du får brug for hvis du rejse rundt og finde lønnede job. Prisen for denne er 4950 kr og inkluderer en uges program sammen med andre unge mennesker i Sydney. Det er i realiteten vores Work & Travel program blot uden visum. Dette kan bestilles både før og efter ankomst.
Du kan også vælge at kombinere dit ophold med en af vores fantastiske Østkyst ture. Om du vil opleve så meget du kan, på kortest mulig tid eller har mere tid til fordybelse er helt op til dig – men vi giver vores varmeste anbefalinger til, at du kombinerer med enten vores 3 ugers tur eller 5 ugers tur hvi du vil have en del af din buketliste krydset af!