Praktik indenfor sundhedssektoren i Sri Lanka
Skal du i praktik inden for medicin eller sygepleje – eller overvejer du en uddannelse inden for sundhed? Få international erfaring og oplev sundhedssektoren i Sri Lanka på tæt hold.
| Hurtige fakta om Sri Lanka Medical & Nursing | |
|---|---|
| Alder | 18+ |
| Varighed | 2-12 uger |
| Ankomstby | Colombo Bandaranaike International Airport |
| Garanteret arbejde | Ja |
| Lønnet arbejde | Nej |
| Antal deltagere | Max 20 deltagere af gangen |
| Bør bookes | 3 - 4 måneder før ønsket startdato |
| Start datoer | Året rundt - ankomst altid lørdag |
| Frivilligt arbejdePraktikMedicin og pleje | |
Vil også benytte lejligheden til at prale af både koordinatorerne og alt andet personale, behageligt og imødekommende samt hjælpsomt hvad det end måtte være. Højt anbefalet. Tak for et vidunderligt eventyr!
Malin Sri Lanka Medical & NursingOversat
Sri Lanka Medical & Nursing
Få sundhedsfaglig erfaring på Sri Lanka! 🩺🇱🇰
Drømmer du om at kombinere din interesse for medicin og sygepleje med en oplevelse i udlandet? På Sri Lanka Medical & Nursing kan du enten gennemføre en del af din uddannelsespraktik eller få indblik i sundhedssektoren, før du begynder på en sundhedsfaglig uddannelse.
Dit ophold tilpasses din uddannelse, erfaring og dine ønsker, og du får mulighed for at opleve hverdagen på lokale hospitaler og sundhedsprojekter.
Få nye perspektiver, international erfaring og oplevelser for livet!
Det var en sand luksus at blive kørt og samlet til og fra projektet. Alt var godt organiseret og fulgt op. Gode gode mennesker, der arbejdede der. Det var godt, at jeg fik anbefalet et pensionat, så jeg anbefaler det virkelig til alle voksne. Jeg boede lige på stranden, absolut smukt sted!
Lene Sri Lanka Medical & NursingOversat
Hvorfor Sri Lanka Medical & Nursing med GoXplore?
- Oplev sundhedssektoren på Sri Lanka – Få indblik i arbejdet på lokale hospitaler.
- Praktik tilpasset dig – Placering efter uddannelse, erfaring og ønsker.
- Styrk dine kompetencer – Få international erfaring og nye perspektiver.
- Kombinér praktik og oplevelser – Bo tæt på stranden og oplev Sri Lanka.
Projekt beskrivelse
Praktik og erfaring fra sundhedssektoren
Sri Lanka Medical & Nursing er for dig, der enten skal have praktik som en del af din sundhedsfaglige uddannelse, eller dig der gerne vil prøve kræfter med sundhedsområdet, før du beslutter dig for en uddannelse.
Vi finder sammen med dig frem til den placering, der passer bedst til din uddannelse, erfaring og formålet med dit ophold. Derfor kan indholdet af dit ophold variere alt efter, om du kommer som studerende i praktik eller deltager som frivillig.
Tre forskellige muligheder
Pre-Medical
For dig, der overvejer en uddannelse inden for medicin eller sygepleje, men endnu ikke er i gang med en godkendt uddannelse.
Medical
For dig, der er i gang med en medicinsk uddannelse og skal bruge opholdet som en del af din uddannelsespraktik.
Nursing
For dig, der er i gang med en sygeplejerskeuddannelse og skal bruge opholdet som en del af din praktik. Her er der også mulighed for placeringer inden for blandt andet graviditet og fødsler.
Hvis opholdet er en del af din uddannelse, skal du oplyse det ved tilmelding. Der kan være ekstra krav og dokumentation, som skal være på plads, for at opholdet kan godkendes af din uddannelsesinstitution.
Hvor kan du komme i praktik?
Der er flere forskellige muligheder, og din placering afhænger blandt andet af din baggrund og dine ønsker.
Du kan blandt andet komme på:
- National Hospital Galle – et stort offentligt hospital med mange forskellige afdelinger og specialer
- Sri Lanka Friendship Hospital for Women – hospital med fokus på graviditet og fødsler
- Government Ayurveda Institute – hospital med fokus på traditionel ayurvedisk medicin
- Community Projects – lokale projekter på blandt andet skoler og plejehjem
Placeringerne ligger typisk 30–40 minutters kørsel fra indkvarteringen, og der er transport til og fra projektet.
Forskellige afdelinger og specialer
På hospitalerne er der mulighed for at få indblik i mange forskellige dele af sundhedssektoren. Afhængigt af din uddannelse og dit niveau kan det blandt andet være:
- Akutmodtagelse
- Kirurgi og operationsafdeling
- Pædiatri
- Fysioterapi og rehabilitering
- Neonatal
- Dialyse
- Neurologi
- Kræftbehandling
- Gynækologi og fødsler
- Ayurveda
- Lokale community-projekter
Som studerende kan du også have mulighed for rotation mellem forskellige afdelinger, så du får et bredere indblik i det lokale sundhedssystem.
Hvis du ønsker at følge et bestemt medicinsk område som en del af din uddannelsespraktik, forsøger vi at tage hensyn til det, når din placering planlægges.
Hvad laver du?
Dit ophold er som udgangspunkt observerende. Det betyder, at du først og fremmest følger det lokale sundhedspersonale og får indblik i deres hverdag, arbejdsmetoder og mødet med patienterne.
Hvis det lokale personale vurderer, at du på baggrund af din uddannelse og dine kompetencer kan hjælpe til med konkrete opgaver, kan du i nogle tilfælde få mulighed for mere praktisk erfaring. Det er dog altid personalet på den enkelte afdeling, der vurderer, hvad du må deltage i.
Du kan derfor opleve alt fra at observere operationer og følge patientforløb til at hjælpe med forskellige pleje- og rehabiliteringsopgaver – men det kan ikke garanteres på forhånd, hvilke praktiske opgaver du får lov til at udføre.
En anderledes sundhedsfaglig hverdag
Du kommer til at opleve et sundhedssystem, der på flere områder fungerer anderledes end det, du kender hjemmefra. Det er netop en del af læringen.
Du skal derfor være åben, nysgerrig og respektfuld over for lokale arbejdsgange og sundhedsfaglige standarder. Du får mulighed for at se sundhedsarbejde fra en anden vinkel og tage både faglige og kulturelle erfaringer med hjem.
Alle praktikanter får støtte fra vores lokale projektkoordinator under opholdet.
Tilvalgs muligheder
Har du mulighed for at lægge en ekstra uge til dit ophold, er det oplagt at bruge den på lidt mere Sri Lanka.
Du kan fx vælge en uge med Surf & Yoga, hvor du får surf, yoga og strandliv, eller slutte dit ophold med en 7-dages rundrejse og opleve nogle af Sri Lankas største seværdigheder.
Det er selvfølgelig helt valgfrit – men når du alligevel er rejst til Sri Lanka, er en ekstra uge en rigtig god mulighed for også at få oplevelserne med.
Det var en sand luksus at blive kørt og samlet til og fra projektet. Alt var godt organiseret og fulgt op. Gode gode mennesker, der arbejdede der. Det var godt, at jeg fik anbefalet et pensionat, så jeg anbefaler det virkelig til alle voksne. Jeg boede lige på stranden, absolut smukt sted!
Lene Sri Lanka Medical & NursingOversat
Indkvartering
Du bor sammen med andre frivillige i AASHA Beachside i Unawatuna – lige over for stranden og kun ca. 100 meter fra AASHA House, hvor vores partner har deres kontor.
AASHA Beachside er en hyggelig base for internationale deltagere med flersengsværelser, frodig have, fælles stue, spiseområde og WiFi. Mange af vores deltagere er rigtig glade for huset, fordi der er en god blanding af socialt liv og lidt mere ro.
Du har også adgang til fællesfaciliteterne på AASHA House, hvor der blandt andet er pool og tagterrasse.
🍛 Mad er inkluderet
Der serveres 3 måltider om dagen – morgenmad, frokost og aftensmad.
Maden er primært lokal og består typisk af retter med fx ris og grøntsager.
📱 WiFi og mobildata
Der er mulighed for at tilkøbe WiFi i huset, men forbindelsen kan variere.
Vi anbefaler derfor, at du køber et lokalt SIM-kort med en stor datapakke, når du ankommer til Sri Lanka. Mobildata er billigt i Sri Lanka, og med en stor datapakke har du nemt internet både i huset og på farten.
❄️ Aircondition
Sri Lanka er varmt, og du har mulighed for at få aircondition på værelset, hvilket de fleste hurtigt bliver rigtig glade for – især når det er tid til at sove.
Pris: 35 € pr. uge pr. værelse.
Aircondition afregnes direkte med partneren i Sri Lanka. Prisen er pr. værelse, så hvis I bor flere sammen, deler I udgiften mellem jer.
🛏️ Vil du bo på eget værelse?
Hvis du ikke har lyst til at bo på flersengsværelse, har du mulighed for at tilkøbe et privat værelse.
Single Room: ca. 1.800 kr. pr. uge
Double Room: ca. 2.100 kr. pr. uge
Der er begrænsede pladser, og vi skal derfor forespørge, før vi kan bekræfte dit ønske. Prisen for privat værelse opkræves separat og er ikke inkluderet i programprisen.
🌴 Er du 40+?
Er du 40 år eller derover, bliver du som udgangspunkt indkvarteret i et privat værelse i et af gæstehusene tæt på AASHA House. Her er fælleshuset ikke en mulighed.
Her får du lidt mere ro og privatliv, samtidig med at du stadig bor tæt på de andre frivillige og fælleshusene.
Single Room: Ca 1.800 kr. pr. uge
Double Room: ca. 2.100 kr. pr. uge
Du kan fx blive indkvarteret på Hibiscus Villa eller Hill Cottage, afhængigt af ledighed.
Billede af AASHA House
Billeder fra AASHA Beachside
Visum
Som dansk statsborger skal du have en ETA (Electronic Travel Authorization) for at rejse ind i Sri Lanka. Den søges online inden afrejse.
Der kan gælde forskellige regler afhængigt af opholdets længde og formål.
Når du er tilmeldt programmet, og din plads er bekræftet, får du vejledning om visum og indrejsekrav, så du ved, hvad du skal søge inden afrejse.
Eventuelle visumudgifter betales direkte til de srilankanske myndigheder og er ikke inkluderet i programprisen. Betalte visumgebyrer refunderes normalt ikke.
Start datoer
Du kan som udgangspunkt starte dit frivillige ophold året rundt, men de enkelte projekter har forskellige perioder, hvor de holder lukket eller har begrænset aktivitet.
Ankomst og afrejse er altid lørdag.
Når du er tilmeldt, hjælper vi dig med at finde den periode, der passer bedst til det projekt eller den kombination af projekter, du gerne vil deltage i.
✈️ Ankomst til Sri Lanka
Du skal ankomme til Colombo Bandaranaike International Airport om lørdagen.
Der er arrangeret afhentning i følgende tidsrum:
- 06.00–10.00
- 14.30–18.30
Du bliver hentet i lufthavnen af en medarbejder og kørt til din indkvartering i Unawatuna/Galle-området. Turen tager cirka 2 timer.
Kommer du uden for de angivne tidsrum, kan du benytte den almindelige transfer og eventuelt vente i lufthavnen, eller du kan tilkøbe en privat transfer til 700 kr pr vej.
🛫 Hjemrejse
Hjemrejse er også lørdag, og der er arrangeret transport til lufthavnen ved flyafgange i følgende tidsrum:
- 09.00–13.00
- 17.30–21.30
Hvis dit fly ligger uden for disse tidsrum, kan du enten benytte den almindelige transfer og eventuelt vente i lufthavnen eller tilkøbe en privat transfer til 700 kr pr vej.
Kombinerer du dit ophold med vores 7-dages rundrejse, slutter rundrejsen fredag. Det betyder, at din hjemrejse skal planlægges efter dette. Vi informerer dig om de praktiske detaljer, når du skal bestille din flybillet.
Kommende startdatoer
Kontakt os for andre datoer.
- lørdag 14 nov 2026
- lørdag 21 nov 2026
- lørdag 28 nov 2026
- lørdag 05 dec 2026
- lørdag 12 dec 2026
- lørdag 19 dec 2026
- lørdag 26 dec 2026
- lørdag 02 jan 2027
- lørdag 09 jan 2027
- lørdag 16 jan 2027
- lørdag 23 jan 2027
- lørdag 30 jan 2027
- lørdag 06 feb 2027
- lørdag 13 feb 2027
- lørdag 20 feb 2027
- lørdag 27 feb 2027
- lørdag 06 mar 2027
- lørdag 13 mar 2027
- lørdag 20 mar 2027
- lørdag 27 mar 2027
- lørdag 03 apr 2027
- lørdag 10 apr 2027
- lørdag 17 apr 2027
- lørdag 24 apr 2027
Vis alle
Priser
| Start dato i 2026 | Pris |
|---|---|
| 2 uger | 10950 |
| 3 uger | 12650 |
| 4 uger | 14300 |
| 5 uger | 16000 |
| 6 uger | 17650 |
| 7 uger | 19350 |
| 8 uger | 21000 |
| 9 uger | 22700 |
| 10 uger | 24350 |
| 11 uger | 26050 |
| 12 uger | 27700 |
| Project combination fee | 750 |
Bemærk at prisen kan ændre sig, og at den er fastsat i henhold til afrejsedatoen og ikke bookingdatoen. Vi anbefaler, at du venter med at bestille din flybillet, til efter du har bekræftet din plads på projektet.
Der er mulighed for at kombinere forskellige projekter på Sri Lanka f.eks. nogle uger på hvert, det koster kun et lille administrationsgebyr til vores partner.
INKLUDERET I PRISEN
- Afbestillingsforsikring
- Hjælp, vejledning og forberedelse før afrejse
- Visum vejledning
- Afhentning i lufthavnen indenfor angivet tidsrum
- Indkvartering samt måltider under hele projektperioden( bemærk primært vegetariske)
- 24 timers back-up service og nødnummer
- Professionel oplæring af projektets ansatte
- Transport til og fra projekterne hver dag
- Sociale aktiviteter med andre frivillige som filmaften, yoga og barbecue aftener
- Certifikat efter hjemkomst
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Visum / ETA
- Vaccinationer
- Professionelt tøj/scrubs
- Privat transfer udenfor de inkluderede tidspunkter
- Aircondition på værelset
- Simkort/data
Jeg har det vidunderligt! I dag startede jeg fødslen, fik set 2 fødsler! Sidste uge på Intensive! Meget fint.
Lene Sri Lanka Medical & NursingOversat
FAQ
Hvilken slags vaccinationer skal jeg tage, før jeg rejser?
Vi anbefaler at du tager kontakt til din læge eller et vaccinecenter her i Danmark for professionel vejledning.
Skal jeg have en rejseforsikring?
Ja! Rejseforsikring er obligatorisk. GoXplore har en skræddersyet rejseforsikring, du kan tilkøbe.
Hvor mange lommepenge skal jeg medbringe?
Beløbet du skal medbringe afhænger af, hvor højt dit personlige forbrug er, og om du har tænkt dig at rejse lidt i weekenden. Hvis du skal ud at rejse efter du er færdig med arbejdet, bør du medbringe flere penge til at dække dette. Det er forholdsvis billigt på Sri Lanka og du kan bruge kort de fleste steder - dog vil du altid skulle have kontanter til småting, på markeder eller til Tuk Tuk.
Har man meget socialt samvær med de andre frivillige?
Dette er normalt op til dig som frivillig. De fleste rejser lidt sammen i weekenden, eller de går ud og spiser, tager på markeder eller andre aktiviteter. Der arrangeres fra vores partners side ugentlige aktiviteter man kan deltage i.