Working holiday Sydkorea
Fra K-pop til street food og fra neonbelyste storbyer til skjulte templer — det her er ikke bare en rejse: det er dit nye kapitel. Sydkorea er et land, hvor kulturen bliver ved med at overraske, og hvor du altid opdager noget nyt.
| Hurtige fakta om Work & Travel Sydkorea | |
|---|---|
| Alder | 18-34 år |
| Kvalifikationer | Gode engelsk kundskaber, smule koreansk en fordel |
| Varighed | op til et år |
| Ankomstby | Seoul |
| Lønnet arbejde | Ja |
| Bør bookes | 6 måneder inden afrejse |
| Work & TravelUndervisningBetalt arbejde | |
Work & Travel Sydkorea
Bo, arbejd og oplev Sydkorea! 🇰🇷
Drømmer du om at opleve Sydkorea indefra? Med Work & Travel Sydkorea kan du bo og arbejde i landet i op til et år og opleve alt fra K-pop og street food til pulserende storbyer og smukke templer.
Du starter dit eventyr i Daegu med 4 ugers koreansk sprogskole og indkvartering inkluderet, mens vores lokale partner hjælper dig godt på plads og støtter dig i din jobsøgning.
Et helt særligt sabbatår fyldt med kultur, nye venskaber og oplevelser!
Hvorfor Work & Travel Sydkorea med GoXplore?
- Lær koreansk – 4 ugers sprogskole inkluderet.
- En tryg start – Indkvartering og hjælp ved ankomst.
- Hjælp til job – Lokal støtte til jobsøgning og CV.
- Oplev Sydkorea – Bo og rejs i landet i op til 12 måneder.
Arbejde og oplevelser
Forestil dig at bo i Sydkorea, møde nye mennesker og opleve hverdagen i et land, hvor moderne storbyliv møder gamle traditioner.
Med Work & Travel Sydkorea får du mulighed for at kombinere arbejde, rejser og nye oplevelser i op til 12 måneder.
Dit eventyr starter i Daegu, hvor du får en god introduktion til landet, inden du selv bestemmer, hvor turen skal gå hen.
💼 Find arbejde i Sydkorea
Med et Working Holiday-visum kan du tage lønnet arbejde under dit ophold.
Der kan være jobmuligheder inden for blandt andet restauranter, caféer, hoteller, lagerarbejde og lettere produktionsopgaver.
Dine muligheder afhænger af dine sprogfærdigheder, erfaring og fleksibilitet. Derfor er de fire ugers koreansk sprogskole i starten af programmet en rigtig god hjælp.
🤝 Vælg mellem to programpakker
Work & Travel
Du får hjælp og vejledning fra vores lokale partner til at finde arbejde. Det omfatter blandt andet hjælp til CV, jobsøgning og forberedelse til jobsamtaler.
Du søger selv dine jobs, men har lokal støtte undervejs.
Work & Travel med job
Vil du gerne have ekstra hjælp til at komme i arbejde, kan du vælge vores udvidede pakke.
Her er du garanteret jobsamtaler, som vores lokale partner arrangerer for dig. Det kan eksempelvis være inden for restauranter, caféer, hoteller og andre servicefag.
Indtil videre har alle vores deltagere på denne pakke fået arbejde!
Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at alle fremtidige deltagere får et job, men det viser, hvor værdifuld den lokale hjælp kan være.
🌏 Oplev Sydkorea på din egen måde
Et Working Holiday-ophold handler om meget mere end arbejde!
Når dine første fire uger i Daegu er slut, bestemmer du selv, hvordan du vil bruge resten af opholdet.
Måske vil du blive i Daegu, opleve storbylivet i Seoul eller rejse til Busan med de populære strande og hyggelige caféområder.
Du kan også udforske nationalparker, besøge traditionelle templer eller rejse rundt mellem dine arbejdsperioder.
Du bestemmer selv tempoet – og vores lokale partner står fortsat klar med hjælp under dit ophold.
Sprogskole
Som en del af programmet deltager du i et 4-ugers intensivt sprogkursus hos The Box, den største sprogskole i Daegu. Kurset er obligatorisk og inkluderet i programprisen.
Skolen ligger i en moderne bygning i gåafstand fra din indkvartering, så det er nemt at kombinere undervisningen med bylivet og nye venskaber.
Du har undervisning 4 gange om ugen à 90 minutter, og der er hold på forskellige niveauer – fra begynder til øvre mellemniveau.
Har du allerede kendskab til koreansk, tager du en niveauprøve den første dag, så du kommer på det hold, der passer bedst til dig.
Øv koreansk med lokale
Ud over undervisningen tilbyder skolen gratis sprogudveksling to gange om ugen.
Her møder du lokale koreanere, som gerne vil øve deres engelsk, mens du får mulighed for at bruge dit koreanske i praksis.
Det er en hyggelig og uformel måde at lære sproget på, få indblik i den koreanske kultur og måske skabe venskaber, der varer længe efter din rejse.
Indkvartering
De første 28 nætter er inkluderet i programprisen, så du har et sted at bo, mens du lærer byen at kende, møder nye mennesker og kommer godt på plads i Sydkorea.
Du bor på et centralt gæstehus i Daegu, kun cirka tre minutters gang fra Jungangno Metro Station og tæt på butikker, restauranter, caféer og byens pulserende natteliv.
Gæstehuset drives som en social virksomhed, hvor en del af indtægterne går til at støtte nordkoreanske flygtninge.
🛏️ Værelser og faciliteter
Du bor som udgangspunkt på et delt værelse med 6–8 personer. Der findes også enkelte dobbeltværelser.
Gæstehuset har blandt andet:
- Badeværelser med varmt brusebad
- Aircondition og varme
- Sengetøj, håndklæder og basale toiletartikler
- Fælleskøkken og opholdsområder
- Tagterrasse med havemøbler
- Vaskemaskine og vaskemiddel
- Gratis Wi-Fi
- Bagageopbevaring og reception i dagtimerne
🌏 Hvor skal du bo efter de første fire uger?
Når introduktionsmåneden er slut, skal du selv betale for din videre indkvartering.
Vores lokale partner kan hjælpe med kontakt til private udlejere i Daegu og muligheder for bolig i blandt andet Seoul og Busan.
💰 Hvad koster det at bo i Sydkorea?
Som en vejledning kan du regne med følgende månedlige boligudgifter:
- Eget værelse: ca. 600.000 KRW pr. måned.
- Delt dobbeltværelse: ca. 400.000–450.000 KRW pr. person pr. måned.
Boligpriserne i større byer som Seoul og Busan ligger typisk omkring 30 % højere end i Daegu. Priserne er vejledende og afhænger blandt andet af beliggenhed, værelsesstørrelse og tilgængelighed.
Du kan muligvis forlænge opholdet på gæstehuset, hvis der er ledige værelser, men nye deltagere har førsteprioritet.
Du behøver altså ikke finde bolig til hele året inden afrejse. Du får tid til at lære landet at kende og finde ud af, hvor du gerne vil bo.
Visum
For at deltage i programmet skal du have et Working Holiday-visum, som giver dig mulighed for at bo, rejse og arbejde i Sydkorea i op til 12 måneder.
Du skal selv møde op på Sydkoreas ambassade i København for at søge visum. Som udgangspunkt kræver det to besøg – ét for at aflevere din ansøgning og ét for at hente dit pas med visum.
Bare rolig, du skal ikke finde ud af det hele selv! Efter tilmelding får du en detaljeret visumvejledning fra GoXplore, så du ved, hvilke dokumenter du skal bruge, og hvordan du søger.
Hvad kræver det at få visum?
Du skal blandt andet:
- Være dansk statsborger og 18–34 år
- Have en rejseforsikring, der dækker hele den nødvendige periode
- Kunne dokumentere mindst 17.000 kr. til at forsørge dig selv i starten
- Have en returbillet eller mindst 10.000 kr. til at købe en
- Have en ren straffeattest
- Ikke tidligere have haft et Working Holiday-visum til Sydkorea
Sundhedsforsikring i Sydkorea
Under et længere ophold skal du være opmærksom på reglerne om Korea National Health Insurance (KNHI), som du typisk bliver omfattet af efter 3–6 måneder i landet.
Den offentlige sundhedsforsikring erstatter ikke nødvendigvis din rejseforsikring, som også kan dække eksempelvis hjemtransport og andre udgifter under rejsen.
Vi anbefaler, at du går i gang med visumansøgningen senest 6–8 uger før afrejse. Du får alle de praktiske oplysninger og vejledning fra os efter tilmelding.
Start datoer
Dit eventyr starter i Incheon International Airport ved Seoul, hvor du bliver mødt af en medarbejder fra vores lokale samarbejdspartner.
Herfra bliver du hjulpet videre til Daegu:
- Incheon Lufthavn → Seoul Station: Du følges til toget, som tager cirka 1 time.
- Seoul Station → Dong Daegu Station: Du tager KTX-lyntoget, som tager cirka 1 time og 45 minutter. Medarbejderen sørger for, at du kommer med det rigtige tog, men følger ikke med på denne del af rejsen.
- Dong Daegu Station → din indkvartering: Her bliver du mødt af en lokal medarbejder, som følger dig det sidste stykke med metro. Turen tager cirka 15 minutter.
Alle transportbilletter fra Incheon Lufthavn til din indkvartering i Daegu er inkluderet i programprisen!
📅 Hvornår kan du starte?
Der er faste startdatoer hver måned.
- 2026: Ankomst om fredagen.
- 2027: Ankomst om torsdagen.
Hele rejsen fra lufthavnen til indkvarteringen tager cirka 4 timer.
Vi anbefaler, at du lander i Incheon senest kl. 16.00, så du har god tid til transporten og får en rolig start på dit ophold.
Du får alle de praktiske oplysninger om ankomst og transport, når din plads på programmet er bekræftet.
Vent med at bestille flybilletter, indtil din startdato er bekræftet af GoXplore.
Kommende startdatoer
Kontakt os for andre datoer.
- fredag 30 okt 2026
- fredag 04 dec 2026
- torsdag 28 jan 2027
- torsdag 25 feb 2027
- torsdag 01 apr 2027
- torsdag 29 apr 2027
- torsdag 27 maj 2027
- torsdag 01 jul 2027
- torsdag 29 jul 2027
- torsdag 02 sep 2027
- torsdag 30 sep 2027
- torsdag 28 okt 2027
Priser
| Start dato i 2026 | Pris |
|---|---|
| Work & Travel (4 ugers indkvartering samt intensiv sprogskole) | 14500 |
| Work & Travel med job (4 ugers indkvartering samt intensiv sprogskole) | 16900 |
Bemærk at prisen kan ændre sig, og at den er fastsat i henhold til afrejsedatoen og ikke bookingdatoen.
Programprisen inkluderer
- Afbestillingsforsikring
- Lokalt personale, der besvarer praktiske spørgsmål inden afgang
- Adgang til online vidensbase med information om at bo og arbejde i Sydkorea
- Meet & Greet i Incheon Lufthavn (Seoul) – Ankomst er altid fredagen før den første mandag i hver måned
- Ledsagelse til toget til Daegu
- Afhentning fra Daegu banegård og eskortering til indkvartering
- 28 nætters overnatning i delt værelse i et gæstehus i Daegu (6–8 pers.)
- Assistance med alle lovpligtige og anbefalede formaliteter såsom ansøgning om ARC (Alien Registration Card), beboerregistrering, skattenummer, tilmelding til det offentlige sundhedssystem, pensionskasse, forudbetalt SIM-kort, bankkonto
- Én social aktivitet eller udflugt om ugen
- Jobrådgivning om arbejde i Sydkorea (ca. 2 timer) / Arrangerede jobinterview afhængig af program valg
- Oversættelse af CV'er fra engelsk til koreansk samt formatering/indholdsoptimering for at passe til kravene på det koreanske arbejdsmarked
- Personlig støtte til jobsøgning
- Support i 1 år fra ankomst i alle spørgsmål relateret til at bo og arbejde i Sydkorea (på Daegu-kontoret og online via Kakaotalk)
Ikke inkluderet:
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Visum pt. 630 kr
- Vaccinationer
FAQ
Hvilke typer job kan jeg få?
Du kan finde job inden for lager, industri, mode- og tekstilindustri, hotel- og restaurationsbranchen, Au Pair, detail- og serviceindustrien samt på kontor. Husk på, at de job, du kan ansøge om, afhænger meget af din viden om koreansk, tidligere erfaring og færdigheder.
Skal jeg tale flydende koreansk?
Nej, det er dog meget fordelagtigt, hvis du kan tale noget koreansk, da det vil hjælpe dig med at finde et job og befinde dig godt i landet. Det er derfor vi har obligatorisk sprogskole inkluderet i programmet.
Skal jeg arbejde med det samme?
Nej, det er ikke nødvendigt. For at begynde at arbejde i Sydkorea skal du også have et Alien Registration Card (tager cirka 3 uger at få). Selv hvis du ikke har planer om at starte arbejdet med det samme, anbefaler vi, at du ansøger om kortet så tidligt som muligt. Yderligere oplysninger vil komme efter booking.
Hvor meget koster det at leve i Sydkorea?
Det koster cirka 6-7000 kr. om måneden at leve i Sydkorea (inklusive bolig, mad, transport osv.). Husk på, at priserne varierer meget afhængigt af hvilken by du bor i, hvordan du lever, om du spiser ude eller derhjemme, og andre faktorer.
Hvor mange penge skal jeg have med på turen?
Sydkorea kræver, at du har mindst 3.000.000 KRW ( ca. 17.000 kr.) på din konto for at få tildelt et visum. Dette er for at sikre, at du har tilstrækkeligt med penge til at understøtte dig selv i løbet af den første periode af din rejse.
Skal jeg have en rejseforsikring?
Ja. Rejseforsikring er obligatorisk. GoXplore har en skræddersyet rejseforsikring , der dækker arbejde og rejser til udlandet.
Kan jeg tage et fuldtidsarbejde?
Nej - Under dit Working Holiday-år i Sydkorea må du arbejde højst 25 timer om ugen. Arbejde bør ses som den sekundære årsag til dit ophold, mens rejse bør være den primære årsag.
Kan jeg rejse ind og ud af Sydkorea i løbet af mit Working Holiday-år?
Ja, du kan forlade og vende tilbage til Sydkorea så mange gange, som du ønsker, i løbet af dit ophold. Tiden du er ude tæller dog stadig i de 12 måneder du har på visummet. Så du har mulighed for at rejse retur til Danmark for at fejre jul eller mødes med venner et andet sted i verden hvis du har lyst.
Skal jeg blive der et helt år?
Nej det er helt op til dig hvor kort eller lang tid du er der - dog maximalt 12 måneder.