Anna arbejdede med dyr i Afrika

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Da jeg landede i Namibia, landede jeg i et landskab, der så ud til at bestå af tørre buske og græstot så langt øjet rakte. Og i bussen på vej til projektet blev jeg overrasket over alle de dyr, jeg så. Der var bavianer undervejs, vortesvin og gemser, og busturen var knap 2 timer lang. Allerede min første dag på projektet fik jeg gået en tur med geparder, hvilket var en helt fantastisk oplevelse, de fandt et vortesvin som geparderne både jagede og blev jagtet af. Jeg skulle bruge 2 uger på det, der blev kaldt gården, inden jeg tog afsted til et forskningsprojekt. Forskningen fokuserede på elefanter og afrikanske vilde hunde og var stationeret nordpå i en landsby kaldet Mangetti. Jeg boede der sammen med 2 andre frivillige og en leder i en uge. Mens min tid på gården gik med at passe de dyr, der var der, skulle vi i Mangetti sætte ud og samle kamerafælder, tage på korte vandreture og lede efter spor og gennemgå billeder fra kamerafælderne. Jeg var også så heldig at være med til at frigive en fanget leopard i en nationalpark, hvor vi også så en masse elefanter! Der var noget særligt ved at være i Mangetti, med nogle få mennesker, tæt på de lokale og deres liv.

Tilbage på gården var det i fuld gang. Du havde en 9 dages tidsplan, som du fulgte, hvor nogle opgaver var at bygge stimuluslegetøj til dyrene, tilberede maden og fodre dyrene, tælle de vilde dyr, identificere fugle og min favorit, gå ud med bavianerne. Nærheden til bavianerne var nok det, der gjorde N/a´an ku se så speciel. To nætter tog jeg en babybavian med og sov med dem på værelset, og jeg gik 3 ture med dem. Det er virkelig en fed oplevelse at have en babybavian sovende i dine arme med sine små arme omkring dig. Og at observere det stærke hierarki mellem bavianerne var både lærerigt og spændende. Som ny og dermed lavest i hierarkiet kunne man ikke sige nej til bavianerne, hvilket kunne være lidt skræmmende, men der var altid en menneskelig leder, man kunne tale med.

Efter en uge på gården var det tid til mit næste eventyr. Endnu et forskningsprojekt i Kanaan i Namib-ørkenen. Der forskede de i hyæner og geparder og skulle fodre 4 geparder i en indhegning der hver dag. Ellers var gøremålene de samme som i Mangetti. I Kanaan boede vi 8 frivillige og 2 ledere i et dejligt hus midt i, hvad der føltes som ingen steder. Jeg elskede det!

Så gik jeg hjem med tårer i øjnene, jeg havde været så meget igennem og var blevet forelsket i landskabet, menneskerne og dyrene, at jeg gerne ville have været et par måneder mere. Jeg vil helt sikkert tage dertil igen.

Billeder

Rejse rapport fra 2016 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Wildlife Rescue Centre.