Hvorfor rejse ud i sit sabbarår?

Ja, hvorfor skal man egentlig det? Hvis du er en af de læsere, som snart er færdig med uddannelsen, har du nok haft tanken om et sabbatår – eller som regeringen ville kalde det: et fjolle-år. Det er dog sjovt at de kalder det et fjolle-år, når det netop kan være et af de mest betydningsfulde år for skabelsen af hvem DU netop er.

Sabbatåret tager man for det meste for at finde ud af hvad man gerne vil med resten af sit liv, ifølge sociologen Giddens, kaldes det for 'faithful moments', det vil altså sige de tidspunkter hvor vi står overfor et valg som vil forme vores liv. Valget må derfor ikke være forhastet, selvom regeringen gerne vil lade dig gange dit gennemsnit op og truer med at nappe din SU hvis du ikke er hurtig nok efter deres mening. Valget må ikke være forhastet, ene og alene af den grund at det er DIG der skal leve med dét valg resten af livet.

Jeg forstår ikke politikerne når de snakker om hvordan de unge skal skynde sig igennem uddannelsen, eller jeg forstår godt det økonomiske aspekt, dog mener jeg at de glemmer det sociale aspekt. Vil vi virkelig foretrække en flok unge der direkte kommer fra skolen med skyklapperne trukket ekstra godt nedover hovedet? Eller vil vi have nogle unge som selv kan tage initiativ, er åbne og udadvendte?

Så hvorfor er det lige man bør tage ud og rejse inden man tager en beslutning? Fordi det at rejse giver dig erfaring som du ikke kan få på andre måder. Nu snakker jeg ikke om rejsen til Sunny Beach, hvor du i 7 eller 14 dage vælger at smadre dine indre organer – dét er ikke at rejse, det er ferie. Det er heller ikke at rejse hvis du tager ned og ligger på stranden foran dit hotel og ikke rykker dig før turistguiden kommer for at hente dig hjem, det er også ferie. Der er dog intet galt i at holde ferie, eller ligge på stranden – det skal jo til! Jeg nyder det lige så meget som næstemanden, men alligevel kan man ikke kalde det for at rejse.

Det at rejse er nemlig noget helt andet. Man tager ud for decideret at opleve noget, møde nye mennesker og stifte bekendtskab med den nye kultur som er omkring dig. Det åbner dine øjne for at der er mere end bare de 4 vægge som har omkranset dig det mest af din opvækst i form af uddannelse. Det får dig til at realisere at, hvad medierne skriver måske ikke altid afspejler virkeligheden.

Men det dér med at rejse – kan man virkelig bruge det til noget?
Forstil dig følgende scenarie: Du stiger ud af flyvemaskinen, du er netop ankommet til et helt fremmed land. Du snakker ikke sproget – måske ikke udover de få gloser der står i din guidebog – og alt er et virvar af fremmede og nye ting. Det her du kan begynde at gå lidt i panik, for hvad nu? Men du får kontrol over dig selv, og overvinder frygten for at gå over og spørge den første fremmede om hjælp. Der er sådan det begynder. Snart er fremmede blot en du ikke har hilst på. Du opdager at den fremmede verden ikke er så fremmed endda. Den er fyldt af mennesker, som du og jeg, og som er venlige så længe man møder dem med et positivt og åbent sind.

Oplevelserne ligger nemlig heller ikke altid rundt om hjørnet. Hvis du er en fast læser af min blog, vil du nok kunne nikke genkendende til når jeg skriver: Det handler om at opsøge dem, som da jeg opsøgte Akis på færgen, og endte med det helt store madbord om aftenen. Du vil møde mennesker der udfordrer din opfattelse af verdensbilledet og det er netop hele meningen med det at rejse. At få udvidet sin horisont. Det skal du tage med, det er en del af rejsen. Det er en anden kultur du er i. Du vælger jo heller ikke den lokale lille pizza restaurant i Rom fra, til fordel for McDonalds?

Så hvis du står med chancen eller overvejelserne om at tage ud og rejse – så gør det dog! Gå ud og oplev verdenen som den er – det kan du ikke igennem en firkantet boks. Ingen kan fortælle dig om hvordan den virkelig er, før du selv har sat dine fødder i den. For personligt vil jeg hellere ligge på dødslejet med en million oplevelser end en million kroner.

Bør du tage ud og rejse? JA!
Her for et par måneder siden, lød en dansk opgave på at skrive en kronik om en debat artikel skrevet af Martin Ellerman, cand. mag i amerikanske studer. Overskriften var 'Den trætte selvrealisering' og går ud på at Ellerman vejer op for hvorfor man både burde og ikke burde tage ud og rejse. Alligevel kunne jeg ikke dy mig overfor hans kritiske holdning overfor vigtigheden i at rejse, så jeg gav den fuld gas i diskussionen. Det er netop også lige dén del af opgaven jeg har copy-pastet ud herunder, da jeg mener den er ligeså relevant for mine læsere.

"Man kan ikke andet sige end at artiklen lever op til dens genrekrav for en debat-artikel, og Ellerman formår i hvert fald at få mig personligt til at krumme tæer over nogle af hans udtalelser. Hans hovedtema igennem artiklen er den unges selvrealisering, som han selv fortæller han har været igennem. Alligevel formår han igen og igen, at omtale at unges rejselyst som noget negativt.

Han hiver eksemplet frem at man kun gør det for at kunne brande sig selv og skrive det på CV'et. Han mener samtidigt ikke at det giver noget til den personlige udvikling, og man kunne få den samme udvikling ved at kigge ind i sig selv ind, imens man sidder bag kassen i den lokale Netto. Hans meget subjektive holdninger får dog det til at virke som om han har misset pointen med det at rejse.

Selvrealisering er nemlig fundamentalt for alle unge, og processen er endnu vigtigere. Det er hvad der gør dig selv til dig. Nuvel så kan den komme på mange forskellige måder, men at rejse er en nem måde at blive konfronteret med selvrealiseringsprocessen. For ved at rejse får man chancen for at møde en ny kultur og møde nye mennesker, med nye holdninger og andre livsfilosofier end ens egen 'fordanskede' version. Det tvinger en til at kigge ind ad og nogle gange må man stille sig spørgsmålet om de andre måske har ret.

Så hele princippet bag at rejse er vel i bund og grund at møde en ny kultur med et åbent sind og se hvordan de gør, og gøre sig sine egne overvejelser om dét. Oplevelserne man får undervejs i denne rejse er samtidigt alle et skub i retning af ens selvrealisering. Men oplevelserne er ikke oplevelser som "det opstillede billede ved Ayers Rock i Australia, eller den farverige maveforgiftning i Guatemala".

Oplevelserne er derimod dem som kommer når du tvinger dig selv ud af din egen komfortzone. Ligesom Ellerman, har jeg også selv gjort mine erfaringer indenfor det at rejse, og jeg lærte en vigtig ting: oplevelserne er hvor du mindst venter det. I sommeren mellem 1g og 2g, var jeg på min første solo-rejse i Grækenland. Jeg var taget med færgen til Kreta, da min guidebog havde beskrevet det som et nuvel turistet sted, men med sine perler. Så jeg havde ingen forventninger og ingen planer. På færgen er der dog ingen rygsæksrejsende end mig selv, så jeg spørger en ung græker om jeg må sætte mig ved ham. Vi begynder at snakke, og før jeg ved af det har færgen lagt til havn. 12 timer senere sidder jeg til det helt store græsk-kretanske madbord med den unge græker, hans bedste veninde og hendes familie.

Oplevelser som dén, er ikke nogen du kan planlægge. Det er handler heller ikke om at brande sig selv, eller noget som kan vise billeder, men derimod en selvrealiseringsoplevelse. For når jeg som 'forkælet' ung dansk studerende, som Elleman ville kalde mig, bliver træt af at gå i skole, kan jeg tænke på min seneste samtale med de unge græske lokale, og tænke på hvordan de nu fortæller mig at lokale grækere nu roder i skraldespande for at få til dagen og vejen. Hvordan de unge grækere ikke har penge til at færdiggøre deres uddannelse, og hvordan de ikke kan få et job. Alt sammen på grund af finanskrisen. Så kan jeg som 'forkælet' ung dansk studerende alligevel ikke tillade mig at være utilfreds.

Derfor er det at rejse så vigtigt for unge i dag. For det at rejse er ikke at tage til Sunny Beach og lægge din lever i blød, syv dage i streg. Det får du ingen oplevelser ud af (og dem du får, kan du ikke huske), og du lærer heller ikke at sætte dig ind i andres sted. Det at rejse er tværtimod muligheden for at opleve, for at kunne snakke med nye mennesker og høre deres holdninger: på tværs af sprog, nationalitet og geografisk placering. Så når man udnytter at man har muligheden for at rejse, skal det ikke handle om at sikre sig en plads i fællesskabet som Ellerman mener. Det skal derimod handle om at man vil udnytte muligheden, fordi du har den, og fordi at der er andre her i verdenen der ikke har den."

Tak for disse betragtninger til "En Blaffers Blog".

Publiseret tirsdag 05 september 2023 11:49