Wildlife program Vancouver - Cats

Natasha Hansen - oprindelig booket på Vancouver Island Wildlife, desværre var alt booket ud så efter en samtale med vores partner fik hun nogle alternativer der ikke findes på hjemmesiden endnu og valgte katte programmet i Vancouver - her er hendes beretning:

Jeg valgte at arbejde frivilligt med dyr i Canada fordi dyr altid har interesseret mig og jeg håbede på at oplevelsen ville hjælpe mig med at finde ud af, om dyr var noget jeg skulle gå videre med, i forhold til uddannelse. Derudover har jeg altid haft et ønske om at komme til Canada og specielt Vancouver, så hvorfor ikke slå de to ting sammen og få den fedeste oplevelse ud af det! Jeg valgte at arbejde frivilligt hos raps cat sanctuary fordi jeg elsker katte og det var det der tiltrak mig mest, af de muligheder jeg havde. Jeg passede perfekt ind hos de mennesker der arbejdede der og de andre frivillige som kom fra andre lande næsten med det samme! Alt kræver tilvænning og tid, men her tog det kun en uges tid, og så følte jeg mig hjemme. Det meste af arbejdet består af at gøre rent efter kattene, såsom tømning af kattebakker, give dem mad og vand og rengøring af gulve. Selvom det ikke er det store, er det virkelig givende, fordi du ved du hjælper over de 300 katte der bor der, med at have et godt og kærligt hjem. Du er altid omringet af kattene og man kan ikke lade være med at forelske sig i dem og knytte bånd. Udover deres internat for katte har de også et adoptionscenter lige ved siden af, som man også kan få lov at hjælpe med til. Det er her killingerne, der bliver rescued, opholder sig og enten er klar til adoption eller er ved at blive raske til, at de kan blive adopteret. Her gør du selvfølgelig også rent, men man kan ikke lade være med at tage en killing ud og lege ham/hende. Alt i alt var det et rigtig godt sted med forståelige mennesker og utroligt søde katte!

Jeg boede i et område der hedder South Cambie med en roomie i et pars hus kælder, som de havde gjort til en rigtig fin lejlighed. Jeg boede 10 min væk fra en station hvor toget kørte til Richmond hvor raps cat sanctuary ligger eller til Downtown Vancouver. Transport er super nemt i Vancouver og man finder hurtigt ud af det, med lidt hjælp fra google maps!

Jeg arbejdede man-fre fra kl. 9 til 14 og tog tog og bus som tog omkring 51 min. Det lyder som lang tid, men jeg følte det var lige så stor en del af rejsen og det gav mig lidt mere fornemmelsen af, at jeg hørte mere til i Vancouver og dets beboere. Udover at arbejde med fantastiske mennesker og de sødeste katte, lavede jeg også alt muligt i min fritid. Vancouver er den fedeste storby men smeltet sammen med natur. Der er så mange ting at lave, såsom hikes, lækre restauranter, shuttlebusser der kan gøre dig til Whistler, som er det smukkeste ski resort hvor du kan stå på ski om vinteren og zipline både vinter og sommer. Der er mange naturparker, såsom Capilano Bridge Park. Der er Granville Island, Stanley Park og NHL ishockey! Derudover ville jeg anbefale at tage en tur på Vancouver Island i nogle dage, for det er en utroligt smuk og natur-rig ø. Der er så utroligt meget at vælge imellem og jeg ville personligt ønske jeg selv havde haft mere end to måneder.

Alt i alt er jeg super glad for mit valg om frivilligt arbejde med dyr i Canada og kommer hjem med varme i hjertet, mange nye venner og en oplevelse for livet.

Med venlig hilsen

Natasha

Rejse rapport fra 2023

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Wildlife Canada.

Hjem » Rejsebrev » Wildlife program Vancouver - Cats

Siste nyhed: Danske lægers vaccinationsservice