Bedstemor med løverne

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

I slutningen af sidste år opdagede jeg ved et tilfælde, at min drøm om at være sammen med løver kunne gå i opfyldelse. Jeg fandt GoXplore som arrangerer ture for frivillige der gerne vil arbejde med børn og/eller vilde dyr og jeg kunne få min livslange drøm til at gå i opfyldelse Jeg valgte at rejse til Lion Breeding (Antelope Park) i Zimbabwe for at arbejde som frivillig med løver. De er en del af Alert, en organisation, der ønsker at redde løvebestanden i Afrika. I 1975 var der over 200.000 løver her. I 2012 mener man, at der kun er 32 - 34.000! Årsagen er kompleks og skyldes blandt andet befolkningstilvækst som giver stadig mindre arealer til dyrene, trofæjagt, jagt for at beskytte husdyr, jagt for at skaffe knoglerne. Sidstnævnte fordi malede knogler fra løver er ved at overtage malede næsehornshorn, som er ved at blive sparsomme. I nogle dele af verden tror de, at det giver styrke og styrke at spise dette!

Projektet har 3 trin. I trin 1 tages løveungerne fra deres mor efter 3 uger og når de er ca. en måned gamle bliver de taget med på ture ud i bushen for at vænne sig til livet der, opbygge selvtillid og dyrke jagt. Derudover giver projektet tiltrængte indtægter, fordi gæster betaler godt for at gå med løver. Vi går ture med løverne til de er ca. 18 måneder gammel. Så er de i store indhegninger, indtil de kan frigives.

Som frivillig kommer man som regel til at gå med løveungerne morgen og aften. Oplevelsen er lige så fantastisk ved solopgang som ved solnedgang. Vi går i bushen et par timer med løverne og nyder synet af dem, der leger eller forsøger at jage impalaer, gnuer, zebraer eller endda giraffer. Alt dette kun få meter væk. Det er næsten som om jeg skal knibe mig i armen nogle gange.

I trin 2 flyttes de til et indhegnet område på ca. 700 hektar, hvor der også er dyr, de kan jage. De har ikke længere kontakt med mennesker ud over at blive observeret pr bil. Vi får mulighed for at ledsage forskeren, og det er en utrolig fascinerende oplevelse. Først er det nødvendigt at lokalisere løverne, og det er meget svært at se dem, hvis de ligger stille i det høje græs. Hvis vi finder dem, stopper vi bilen og begynder at registrere data. Stående i en åben varevogn kun få meter fra denne gruppe på 11 pragtfulde løver, hvoraf to hanner (far og søn) er en af mine favoritter her. Nogle gange slapper de bare af (løver sover omkring 20 timer om dagen!). Andre gange har de nedlagt et bytte og æder/slåss om det. Når de brøler kun få meter væk, ryster hele bilen og man mærker det virkelig i maven, både vidunderligt og lidt skræmmende.

De 11, der nu er i fase 2, skulle have været flyttet ud i det fri for længe siden, men det er Zimbabwe, og de har ventet i 3 år på den sidste underskrift, de skal bruge fra myndighederne. Resultatet er, at de nu har 102 løver her, der er i store indhegninger (bortset fra de 11 i trin 2). At fodre næsten 100 store løver koster mange penge.Vi hjælper med at rense indhegningerne samt vaske og fylde drikketrugene hver dag. Løverne bliver taget ind i et bur, der er fastgjort til indhegningen, før vi kan gå ind og arbejde. De er nysgerrige og kommer helt op til hegnet for at blive pustet i ansigtet! Fascinerende ved kun at være cm. fra disse enorme dyr, selvom der er et trådhegn mellem os. De store hanløver kan godt lide at markere. De er utrolig præcise, og du skal være på vagt for at undgå en stråle midt i ansigtet!

To gange om ugen bliver de fodret, og det er en del af vores opgave at skære maden op. Første gang jeg var her, havde jeg en idé om, at jeg skulle dele f.eks. en ko med skarpe redskaber. Virkeligheden er, at du skal prøve at flække et halvfrosset slagtekrop op med en utrolig gammel og utrolig kedelig økse! Derudover får de en masse indmad, fostre osv. Alt sammen omgivet af en utrolig lugt og hundredvis af fluer.

Andre oplevelser jeg tager del i: Tidligt om morgenen (06.25 afrikansk tid, altså alt fra dengang til 07.00) kan vi tage op til stedet, hvor elefanterne holdes om natten. Vi renser indhegningen for nattens rester og følger derefter elefanterne en tur i bushen. Her er 4 elefanter og når man ser hvor meget de spiser, forstår man at der ikke er plads til flere, selvom området er stort (3000 acers). De river træer ned som ingenting. Fantastisk at gå med disse giganter. Elefantridning er også på programmet = stor oplevelse og stor fornøjelse! Her er en stald og vi frivillige får et kort ridekursus (ca. 10 min.), inden vi går ud i bushen en tur. Vi rider blandt giraffer, gnuer, zebraer og impalaer. De, der ønsker det, kan svømme med hestene og tage på overnatningstur i bushen til hest. Der sover de under åben himmel på halmballer. Personalet sørger for, at tæpper og lækker mad medbringes til lejer.

Andre opgaver, vi får, er at reparere hegn, lede efter snarer i busken, plante nye træer, fylde enorme huller i vejen med elefantbaj, skovle noget jord over. Elefantpusten indeholder mange frø og dermed dannes der en ny overflade på vejen.Pladsen her er smuk. Skønne lodges, kaffebar, spisestue, pejs, bar osv. De frivillige bor for sig selv i værelser med 2 eller 4. Værelserne er helt fine, men meget små. Efter min første uge her fandt jeg, at jeg var ved at blive for gammel til dette og opgraderet til et standardværelse. Betaler USD 23 pr nat (skal betale for 2), men det er det værd for mig. Værelset er ikke stort, men jeg har det for mig selv. Der er fælles bad og toilet, hvilket er helt fint.

Området er smukt lige ved en flod. De vander hver dag, så alt er grønt og frodigt i modsætning til omgivelserne som nu (vinter her) er helt brune. Der er masser af fugle og aber i træerne og på stråtagene. Til tider meget støjende. Zebra Half-tail slentrer rundt og nyder det grønne græs. Han har forladt sin flok. Muligvis en smart zebra, der så, at græsset virkelig er grønnere her! Den lille mangust Mojo blev forladt af sin flok kun et par uger gammel. En af de ansatte fandt ham og tog sig af ham. Sidst jeg var her fik han "modermælkserstatning", og vi måtte have ham med på små ture for at lære ham at finde mad. De spiser alle slags insekter og biller. Fuldt udvokset tager de hovedsageligt slanger. De lever i flokke og ringer hele tiden til hinanden med en høj biplyd. Mojo ringer også til sin flok, hvilket kunne være meget irriterende. De har forsøgt at returnere ham, uden held. Nu er han næsten fuldvoksen og render rundt her på egen hånd. Han får et råt æg og en smule snavs hver dag og bipper ikke helt så meget længere.

Nogle af de frivillige her arbejder på børnehjemmet og værestedet i hverdagene. Drop-in er et tilbud til Gwerus gadebørn, hvor de alle hverdage kan komme og få et måltid mad, sludre lidt og være sammen med de frivillige. De bor i små papskure bag nogle buske. Med jævne mellemrum bliver de jaget, og området brændt ned. Der er en del børn fra babyer til 18-årige. Få piger, fordi de ofte formår at forsørge sig selv gennem prostitution. Mange af dem har hiv, og situationen virker temmelig håbløs. Jeg bliver meget ked af det og ked af det, men jeg prøver at tænke på, at vi i det mindste kan hjælpe lidt.. Stedet driver også et børnehjem. Der bor 28 drenge fordelt på 3 små soveværelser. Køkkenet har to kogeplader og to ældgamle kedler. Vasken er simpelthen ubeskrivelig! Det positive er, at de ikke skal bo på gaden. De har tag over hovedet og voksne, der tager sig af dem.

Nogle frivillige fra Norge har startet en fundraising organisation, hopeproject.no . De er utroligt kloge, arbejder på frivillig basis og bruger ikke noget af det, de modtager, på administration. Pengene, de samler ind, går primært til at dække skole, skoleuniformer og skoleudstyr til alle børnene på børnehjemmet, inklusive de ansattes børn. Medarbejderne arbejder i perioder uden løn og det er derfor en hjælp for dem. Derudover dækker de andre behov, senest penge til at bore efter vand i nærheden af det, der bliver et nyt børnehjem. Tanken er, at de til sidst skal klare sig selv. Der er anlagt en stor køkkenhave og et areal til produktion af kyllinger. De har en aftale med hotellet her, som køber det, de producerer.

Desværre er byggeriet af børnehjemmet stoppet på grund af pengemangel, men jeg håber virkelig, at det bliver en realitet. Landet er præget af mange års økonomisk tilbagegang. Fra at være "Afrikas kornkammer" har de nu praktisk talt ingenting. De mineraler, de har i overflod, bliver ikke udvundet, landbruget er gået i stå, og arbejdsløsheden er på 80%! Derudover er store dele af befolkningen smittet med hiv. Dem med en god uddannelse har forladt landet for at arbejde et andet sted. Inger har tillid til bankerne og hæver al løn på én gang. Det vil sige dem, der er så heldige at få løn. Nogle må gå i månedsvis uden, selvom de har et fuldtidsjob.

Hvad får en meget velvoksen dame til at gå tilbage hertil? Jeg var her i 4 uger i april/maj og havde en vidunderlig tid her. Dage fyldt med oplevelser og opgaver. Jeg lærte en masse søde frivillige at kende fra hele verden. Langt de fleste var ca. 40 år yngre, men det gjorde ikke noget! Følte mig inkluderet hele tiden og fik mange nye venner. En af pigerne fra Australien kom endda på besøg i Drøbak bagefter. Følger stadig mange på Facebook, hvor vi deler billeder og oplevelser. Det siges, at du kan forlade Afrika, men Afrika vil ikke forlade dig. Det er sandt, og jeg længtes hurtigt efter at komme tilbage.

Savnede naturen, lydene, lugtene, løverne og de andre dyr. Menneskene her har også gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Altid smilende, behagelig og hensynsfuld. De møder hundredvis af frivillige og gæster, men alligevel huskede alle mit navn og bød mig varmt velkommen tilbage efter 3 måneder! At maden også er fantastisk er heller ikke noget minus.

Et af målene med turen denne gang var at være sammen med løveungerne, som blev født 3 dage før jeg tog hjemmefra i maj. Pezulo og Pendo er to utrolig søde løveunger. De er stadig så små, at man kan putte dem, selvom man skal passe på deres klør og tænder. De er utroligt nysgerrige på verden og at gå en tur med dem er en vidunderlig oplevelse. Det er også dejligt at gå ture med de mennesker, jeg var med sidst. De er nu blevet rigtig store løver og der er kun et par måneder til man ikke kan gå med dem mere. Derudover er der født yderligere 4 børn. De er kun en måned gamle, men hvis jeg er heldig når jeg at være sammen med dem, inden jeg tager hjem igen.. Kan klart anbefale sådan en pensionisttur!

Katrine - april og august 2014

Rejse rapport fra 2014 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Lions, Rhinos & Elephants.