Da det var tid til at forlade projektet, græd jeg

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

For to uger siden vendte jeg hjem fra tre utroligt mindeværdige uger på Lion Centre i det centrale Zimbabwe. Fra første øjeblik, fra afhentningen i lufthavnen og modtagelsen af vores frivillige manager Rosa, da vi ankom til lejren, følte jeg mig utrolig velkommen. Denne tur er noget, jeg altid vil huske. De første dage var som altid lidt foreløbige. Masser af introduktioner, nye mennesker og nye indtryk. Jeg kan huske, at jeg tænkte tilbage på, da jeg læste rejsehistorier, hvor folk fortalte, hvordan de fandt venner for livet. Jeg troede, de overdrev, men da jeg forlod mine nyfundne venner efter tre uger, græd jeg også. Men du får så meget mere end bare venner. Viden om dyr, natur og kultur er blot nogle få ting. Det bedste af det hele er måske, at du får givet noget, du får hjælp. En ting jeg kunne lide var, at det var meget fleksibelt mellem de forskellige projekter. Hvis du en dag vil med til samfundsarbejde, var det eneste, du skulle gøre, at tilmelde dig, at du gerne ville. Det er noget jeg virkelig vil anbefale alle at gøre, da man får mulighed for at se et bedre overblik over landet og kulturen, samtidig med at man får en mere direkte respons på det arbejde man udfører. Mindet om at se disse børns glæde ved at lære er noget, jeg altid vil bære med mig.

Da jeg var der, havde jeg svært ved at tage alt ind, især i begyndelsen. Det tog omkring tre dage, før jeg følte, at jeg virkelig kunne nyde alt det fantastiske, jeg fik at opleve. Mange ting synker først rigtig ind, når man kommer hjem og ser tilbage på alle de fantastiske billeder. På tredjedagen fik vi en introduktion til hestene, og vi red ud på safari. Da girafferne kom ti meter væk fra dig og din hest, var det svært at tro, at disse dyr er dem, du har set på billeder og på TV hele dit liv.

En typisk dag bestod af fire forskellige arbejdsskift. En før morgenmad, som var noget lettere som f.eks løvevandring, elefantture eller forskning. Det var så dejligt at gå ud så tidligt om morgenen, når vi kunne nyde den utrolige solopgang. Efter morgenmaden havde vi en længere, noget hårdere session, f.eks. rense indhegninger, lede efter fælder i busken eller hjælpe med maden til dyrene. Efter frokost var der to sessioner. Den første kunne også være lidt hårdere, og den sidste var meget ligesom morgensessionen, men lidt længere. Hver aften klokken kvart over seks havde vi et møde med Rosa, hvor hun gennemgik morgendagens aktiviteter for hver person. Herefter var det aftensmad og så gjorde man hvad man ville, spillede kort, snakkede, sad i baren eller gik i seng. Du var virkelig træt om aftenen. Nogle gange var der mere organiserede, frivillige aftenaktiviteter. En aften så vi Løvernes Konge og en anden aften havde vi spil for at lære hinanden at kende.

To lørdage var jeg i byen og shoppede lidt og så besøgte børnehjemmet, hvilket var rigtig sjovt. De dansede for os, og alle var lige imponerende. Vi spillede også volleyball med dem. Den anden lørdag deltog jeg i meatprep og lavede løvernes mad. Det bedste var at se dem blive lukket tilbage i deres indhegninger efter maden var sat ind.

En aften var vi ude til nightencounter og så to løver på jagt i mørket, hvilket var en fed oplevelse. Det var en kæmpe spænding, der blev belønnet med en forandring. Jeg tog også til Matopos National Park for at finde næsehorn. Turen tog omkring 3 timer, så parkerede vi bilen og gik. Det var utrolig fedt at komme så tæt på disse dyr. Vi så også 1500 år gamle hulemalerier og en meget smuk udsigt fra et bjerg. Der var flere aktiviteter, du kunne vælge at lave, dog ret dyre. Hvis jeg ikke var blevet syg, var jeg også taget på overnatningssafari. Men der var meget andet, du kunne gøre, som var gratis. En af de sidste aftener var jeg og fire andre ude at sejle i kano i solnedgangen, hvilket var helt fantastisk.

Den sidste dag havde vi gymnastikstævne, som var meget sjov. Om aftenen havde staldpigerne arrangeret årets fest i folden. I midten var et bål med høballer og tæpper rundt om, hvor man kunne sidde. Der var god musik styret af en DJ, lyskæder sat op i træerne og en bar. Det føltes som noget, man ser i en film. Simpelthen en perfekt afslutning.

Jeg fik så mange minder. Da jeg kom hjem, føltes alt fuldstændig uvirkeligt. Du levede, som om du var i en lille boble, da du var der. Men det var værd at tage dertil.

// Elin A

Rejse rapport fra 2017 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Lions, Rhinos & Elephants.